24. januar 2021
- Maskinerne har godt af at stå inde, når de ikke er i drift, men vi er klar til at rykke ud på vejene og rydde sne, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Lars Christensen fra LC Anlæg. Foto: Elisa Hauerbach.
gallery icon

Se billedserie

- Maskinerne har godt af at stå inde, når de ikke er i drift, men vi er klar til at rykke ud på vejene og rydde sne, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Lars Christensen fra LC Anlæg. Foto: Elisa Hauerbach.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Firmaflytning med plads til det hele

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Firmaflytning med plads til det hele
Holbæk - 13. januar 2021 kl. 20:30
Af Elisa Hauerbach

Anlægsgartnervirksomheden LC Anlæg er rykket fra de lejede lokaler hos Holbæk Planteskole og ind i egne lokaler på Gammelbrovej i Holbæk.

- Det vil være synd at sige, at vi mangler plads, for nu har vi 2500 kvadratmeter indendørsareal at gøre godt med, så alle vores maskiner kan stå i tørvejr, når de ikke bruges, fortæller indehaver Lars Christensen, der har haft firmaet i 25 år.

En del af medarbejderne, der er 12-15 af dem, er parat til at starte de store fejemaskiner op og gøre snedækkede veje mere sikre at køre på for offentligheden, hvis der skulle falde sne i den kommende tid.

- Vi har gjort maskinerne klar. De holder i nogle af vores mange indendørs haller, sammen med de maskiner, som bruges på andre tider af året, fortæller Lars Christensen på turen rundt i de omtalte haller, da avisen en eftermiddag i december, besøger virksomheden.

På turen igennem de mange overdækkede kvadratmeter, får avisens udsendte også et lynkursus i at anlægsgartnerbranchen er delt op i to grene, nemlid de grå og de grønne anlægsgartnere.

- De grå er dem, der blandt andet lægger fliser, samt arbejder med beton og granit. De arbejder med materiale, der som regel er hårdt og gråt. De grønne er dem, der anlægger græsplæner, vedligeholder haver og udvikler gode, harmoniske plante-løsninger. Man starter i dag med at være grå eller grøn. Jeg startede selv som grå og blev senere grøn. Jeg blev opslugt af, hvad naturen kan bidrage med af fantastiske løsninger og man drages af de mange muligheder den giver os at arbejde med. Jeg kan selv blive helt overvældet og »nørder« meget over alt det fantastiske man kan bruge planter til, siger Lars Christensen, der har medarbejdere ansat, som har været tilknyttet virksomheden i mange år, selv om det oprindeligt skulle være en enkeltmandsvirksomhed.

- Nu har vi uddannet mere end 30 elever og ansat ret mange af dem efter deres læretids ophør. Det er rart at vide, hvad ens medarbejdere kan, når man selv har været ansvarlig for at uddanne dem. Vi er nærmest som en familie her, og firmaets daglige leder, Marlene Egegård, kan jeg ikke undvære. Hun har styr på opgavefordelingen, og på hvem, der kører hvor - på hvilke dage, fortæller anlægsgartneren videre.

Det er Lars, der tager ud til kunderne og giver tilbud efter besigtigelsen af eventuelle opgaver. Computeren er han ikke ret gode venner med, for han er ordblind, så de svære mails hjælper Marlene med at få skrevet.

- Det at være ordblind har jeg ikke ladet stoppe mig, for det betyder ikke ret meget i denne branche. Her skal vi have sans for detaljen og kunne arbejde med vores hænder. Derfor ser jeg heller ikke på om mine elever skriver perfekt, det er mennesket og deres evner der tæller, understreger han.

I dagligdagen møder de fleste medarbejdere ind på kontoret klokken 7, hvorefter de kører ud på hver deres opgaver, for det meste i teams på to, eller alene.

Opgaverne varierer meget, fra anlæg af nye arealer til vedligehold og servicering af eksisterende. Kunderne spænder også bredt. I kartoteket er blandt andet Vejdirektoratet, der eksempelvis har brug for hjælp til at slå græs i vejrabatter og grøftekanter, samt rengøring og servicering af rastepladsernes toiletbygninger langs det sjællandske vejnet. Holbæk Kommune - og andre kommuner, er også store kunder hos LC Anlæg.

- Ja, vi løser mange kommunale opgaver, men også opgaver for boligselskaber, boligforeninger, grundejerforeninger og helt ned til de private grundejere. Vi er lige så fleksible som opgaverne byder os at være, det er derfor, kunderne kommer igen, slutter Lars Christensen.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk