14. april 2021
Anja Ekstrøm ønskede ro og har fundet det i sit nye rækkehus. Efter påskens flytning blev der pakket ud og sat på plads, men kunstneren Christine Petersens, Art Attitudes, tegning må vente, til rette plads er fundet. Kunstværket er en nøjajagtig gengivelse af et af Anja Ekstrøms fotografier. Katten Luna er ægte og ved at finde sin plads i det nye hjem. 

Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Anja Ekstrøm ønskede ro og har fundet det i sit nye rækkehus. Efter påskens flytning blev der pakket ud og sat på plads, men kunstneren Christine Petersens, Art Attitudes, tegning må vente, til rette plads er fundet. Kunstværket er en nøjajagtig gengivelse af et af Anja Ekstrøms fotografier. Katten Luna er ægte og ved at finde sin plads i det nye hjem. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fashion- og beautyfotograf har fundet sin oase tæt på vand og natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fashion- og beautyfotograf har fundet sin oase tæt på vand og natur
Holbæk - 06. april 2021 kl. 18:10
Af Margit Pedersen

Farvel til lejlighed i Ishøj og goddag til rækkehus med gårdhave i provinsen. Anja Ekstrøm og Mikkel Sylvest gik på jagt efter en bolig med have og faldt for Holbæk tæt på natur og den ro, hun har brug for mellem sine opgaver og rejser som mode-, beauty- og portrætfotograf med forsidefotos og kampagner til magasiner for kendte firmaer.

- Jeg har fotograferet for Holbæk Teater, men vi ingen tilknytning til byen. Det har så vist sig, at flere af mine kunder og samarbejdspartnere bor i Holbæk, siger Anja Ekstrøm

Alt er endnu nyt, men hun har set hyggelige sidegader med udkig til vand. Når kasserne efter påskens flytning er tømt i rækkehuset i H. E. Flemmers Have, bliver der tid til at udforske de nye omgivelser.

Studiet bliver i Søborg
Hun afviser ikke, at holbækkere kan se hende med modeller på fotoskydning i byen. De kan måske også høre hendes røst. Ikke fordi hun råber ad modellerne, Anja Estrøm er kirkesanger i Brøndby Vester Kirke og kan godt få tid til at vikariere i lokalområdet.

Hendes studie bliver i Søborg, men mange opgaver foregår »on location« og gerne i sydens sol, hvor vejret er mere stabilt.

Hun pakker nogle brands fra firmaer og tager til Spanien, hvor parret har en lille lejlighed. Med følger ofte en model-veninde.

- Jeg bruger hende tit som model også til de fotos, der brander mig på sociale medier. Jeg har også modeller i mit netværk, hvis en kunde ikke selv har valgt model, forklarer Anja Ekstrøm.

Portrættet er tilbage
Hun er med egne ord antiteknisk. Det er alt det »bløde« som personlighed, kreativitet og resultaterne, der får kunder til igen og igen at vende tilbage. Kunderne er modetøjs- og kosmetikfirmaer, virksomheder og »de kendte.

- Jeg så mig selv som fa- shion- og beautyfotograf og blev de første år sur, hvis jeg blev kaldt portrætfotograf. Nu bliver jeg stolt, det er ærefuldt at få lov til at fange et menneskes personlighed og sjovt at finde personen bag kendtheden, understreger Anja Ekstrøm.

Det var faktisk et portræt, som kickstartede karrieren for otte år siden, da en bekendt bad hende tage et portræt til en kunstudstilling.

Fotograf ved et tilfælde
- Jeg havde bare et lille kamera og sagde nej og så ja på betingelse af, at jeg måtte bestemme. Jeg kørte rundt og søgte lokationer, tog billeder og opdagede, at jeg havde talent for komposition og farver. Det satte noget i gang i mig, fastslår Anja Ekstrøm.

Hun købte et bedre kamera og tog med en fotografven på job for at følge med på sidelinjen.

- Jeg pakkede kameraet ud på stedet, slog automatikken fra og prøvede mig frem. Siden har vi grinet meget af, at fem af de otte billeder, kunden valgte, var mine.

Anja Ekstrøm havde fundet det, hun brændte for efter 20 år som kontorassistent.

- Jeg skiftede tit job og har tænkt, om kontor virkelig var mig, for jeg kedede mig, når det blev rutine. Her kan jeg dyrke min passion samtidig med, jeg dygtiggør og udvikler mig, konstaterer hun.

Og de 20 år på kontor er ikke spildt, det er en god administrativ ballast som selvstændig.

Nogle gange får hun nøgleord og har ellers frie hænder. Andre gange har firmaerne præcise ideer og sørger for hele setuppet.

Det lille kamera er skiftet ud med professionelle fra Sony og Canon i studiet. Hjemme i Holbæk kan hun redigere og have kontortid.

Corona gav panik
Hun er selvlært, men arbejder hele tiden på at blive bedre. Efter at have panikket, da bookninger forsvandt med coronanedlukningen, valgte hun at bruge tiden på at lære nye metoder og teknikker i lyssætning.

Anja Ekstrøm er freelancer og nyder at være sin egen chef, også selvom hun må arbejde, når andre holder fri.

- Det føles ikke som arbejde, når det er noget, man elsker at lave, fastslår hun.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk