30. juli 2021
Verden var dum, døden var uretfærdig, men med hjælp fra tilskuerne fik pigen i den gule regnfrakke begravet sin rødkækdeven fra haven. Teatret WunschMachine tog børn og voksne med på en vandreforestilling på Østre Kirkegård og fortalte i børnehøje om døden, sorgen og afskeden. Foto: Margit Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Verden var dum, døden var uretfærdig, men med hjælp fra tilskuerne fik pigen i den gule regnfrakke begravet sin rødkækdeven fra haven. Teatret WunschMachine tog børn og voksne med på en vandreforestilling på Østre Kirkegård og fortalte i børnehøje om døden, sorgen og afskeden. Foto: Margit Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et smukt farvel til Rødkælki

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et smukt farvel til Rødkælki
Holbæk - 19. juni 2021 kl. 16:16
Af Margit Pedersen

Kirkeklokkerne kaldte til begravelse lørdag middag. Det blev et smukt farvel til Rødkælki. En lille piges fugleven ligger nu begravet på Østre Kirkegård i Holbæk. Begravelsesfølget bestod af cirka 20 børn og voksne, som var med på WunschMachines interaktive vandreforestilling.

»Farvel fugl« er en forestilling om den svære afsked for 5-10-årige. Helga Rosenfeldt-Olsen og Alaya Riefensthal ledte børn og voksne gennem alle faser fra dødsfaldet - her en lille piges rødkælkeven fra haven - over hendes hendes vrede og sorg over det uretfærdige til afskeden med begravelse og gravsaftevand.

Undervejs guidede en kirkegårdsgraver alle rundt i de dødes have, hvor hun hører de døde i træernes blade. Og i de udleverede høretelefoner fortalte børn og voksne om døden og begravelser.

Under hele forestillingen blev børnene spurgt og lyttet til, deres bud på gravpynt blev fulgt, og de fik mulighed for at fortælle om deres eget møde med døden.
- I dag var børnene lidt stille, måske fordi de fulgtes med forældre. Når vi spiller for skoleklasser, er børnene mere aktive. Men det var en dejlig oplevelse i dag på en meget smuk kirkegård, bemærkede Helga Rosenfeldt-Olsen, indehaver af WunschMachine fra Faxe.

Den svære afsked blev fortalt poetisk, pædagogisk og i børnehøjde.
En død rødkælk kan alle børn forholde sig til, selv om de ikke har mistet nære familiemedlemmer. De fleste børn har begravet et kæledyr eller en fugl i haven, men næppe så mange som søskendeparret Max og Megan Bøwig Larsen. I haven i Tølløse ligger blandt andet 11 kaniner, marsvin, tusindebenet Lars, billen Ib og en sommerfugl uden navn.

De var med deres far Ivan Bøwig Larsen på teaterrejse på kirkegården, som de kender, fordi deres mor er kirke- og kulturmedarbejder i Skt. Nikolai Kirke i Holbæk. De har også været til begravelse og kunne hjælpe den lille pige i den gule regnfrakke med ritualerne.

For selvfølgelig skal der stå navn på den lille gravsten og dato og et hjerte.

I de udleverede høretelefoner blev andre religioners og folkeslags begravelsesritualer og forhold til døden nævnt. Nogle steder råber og skriger de efterladte, andre brænder den døde for at slippe sjælen fri, mens andre igen holder en fest. Og sådan gik følget i en dansende og munter begravelsesmarch a la New Orleans hen til begravelsessaftevand, inden vi tog afsked med døden og WunschMachine.

Men det var først efter et eftertænksomt nærmest mediterende øjeblik under store trækroner til tonerne af Jeppe Åkjærs »Stille hjerte sol går ned«.

Marchen var den sjoveste del af forestillingen, fastslog Max Bøwig Larsen, mens lillesøster godt kunne lide begravelsen og høre børn fortælle om døden i høretelefonerne. Det var meget lærerigt, lød det snusfornuftigt.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk