11. april 2021
Årets rute i PostNord Danmark Rundt bringer cykelrytterne rundt i en del af Danmark. 5. etape går mellem Holbæk og Kalundborg.Grafik: PostNord Danmark Rundt 2021
gallery icon

Se billedserie

Årets rute i PostNord Danmark Rundt bringer cykelrytterne rundt i en del af Danmark. 5. etape går mellem Holbæk og Kalundborg.Grafik: PostNord Danmark Rundt 2021
Foto: Adam Egholm/MID/Free
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endnu et cykelløb vækker glæde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endnu et cykelløb vækker glæde
Holbæk - 04. marts 2021 kl. 10:33
Af Palle Mogensen

Det er en glad og tilfreds formand for Udvalget for kultur og fritid i Holbæk, Ole Hansen (S), som kan konstatere, at kommunen endnu en gang kommer til at lægge landeveje til et stort cykelløb.

Onsdag offentliggjorde Dansk Cykle Union ruten for årets PostNord Danmark Rundt, og her bliver Holbæk startby for løbets næstsidste etape, der ender i Kalundborg.

Det kommer nærmere bestemt til at foregå fredag den 13. august.

- Jeg er super glad for, at vi igen kan få et stort cykelløb til Holbæk, og det viser endnu engang det store arbejde, som den lokale cykelklub gør, fortæller Ole Hansen (S).

Som det ser ud nu, sendes rytterne ud på dagens etape fra Holbæk Sportsby, men selve indskrivningen til etapen kommer til at foregå i midtbyen i Ahlgade, så det her bliver muligt at se cykelrytterne på tæt hold.

Blandt andet den tidligere verdensmester, Mads Pedersen fra Tølløse, og rytterne på det nystiftede Continental-hold Restaurant SuRi - Carl Ras, der har base i Holbæk.

Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen vil skyde løbet i gang klokken 13.

Dog vil det være en neutraliseret start, hvor rytterne kører i samlet flok ad Kalundborgvej og Stenhusvej til Holbæk Sportsby, hvor løbet for alvor sættes i gang.

Cykelrytterne kører derpå sydpå gennem Vipperød og Tølløse, inden kursen sættes mod Kalundborg gennem Mørkøv, Jyderup og Svebølle.

Det betyder, at flere af kommunens lokalområder får mulighed for at se cykelløbet på tæt hold.

- Det her er jo noget, som mange af kommunens borgere kan få glæde af, og der er jo ingen tvivl om, at når rytterne kører igennem Tølløse, så er det, fordi Mads Pedersen kører med, fortæller Ole Hansen.

Butikker ser frem til fest

Chef for Holbæk Byforum, Jan Vestergård, glæder sig som Ole Hansen til at byde velkommen til cykelløbet.

- Det er en stor begivenhed for Holbæk Kommune, som vi helt sikkert bakker op omkring, siger han.

Jan Vestergård har en klar forventning om, at Holbæk Byforum og butikkerne vil lave noget festivitas sammen med Dansk Cykle Union i forbindelse med rytternes indskrivning, der som tidligere nævnt skal foregå i Ahlgade.

- Lige præcis hvad det bliver, ved jeg ikke endnu. Men der er stadigvæk noget tid at løbe på, siger han.

Jan Vestergård håber, at cykelløbet vil trække folk til, som normalt ikke kommer til Holbæk.

- Når så rytterne er sendt afsted, kan vi håbe, at de kører ind til byen for at få lidt mad og drikke og måske samtidig handle lidt, fortæller han.

I 2022 kommer et af verdens største cykelløb, Tour de France, til Danmark,

- Så der stepper vi lige lidt op. Derfor er vi allerede så småt gået i gang med at planlægge dagen sammen med Holbæk Kommune. Det er for stort til, at vi kan klare det alene, fortæller Jan Vestergård.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk