18. september 2021
Holbæk Rideskole afvikler ridelejr i øjeblikket. Syv piger og en enkelt dreng deltager, men det er ikke altid, at alle er der på samme tid. Ridelejren ledes af Nadia Lundskov Fischer, som har taget hunden med.
gallery icon

Se billedserie

Holbæk Rideskole afvikler ridelejr i øjeblikket. Syv piger og en enkelt dreng deltager, men det er ikke altid, at alle er der på samme tid. Ridelejren ledes af Nadia Lundskov Fischer, som har taget hunden med.
Foto: Palle Mogensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En ridelejr med masser af sjov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ridelejr med masser af sjov
Holbæk - 31. juli 2021 kl. 09:13
Af Palle Mogensen

To heste med hver sin pigerytter bevæger sig rundt i den store ridehal.

Den ene hest rider i cirkler rundt om en kvinde, som står i den ene ende af hallen, mens hun taler ind i et headset.

Stedet er Holbæk Rideklub på Ladegårdsalleen i Holbæk, og de to piger er i gang med at øve dressur, mens en flok piger og en enkelt dreng kigger til fra sidelinjen.

Kvinden i hallen er Trine Bluhme, og det er hende, som denne fredag underviser pigerne i dressurens svære kunst.

Og når hun har headset på, er det fordi hun på den måde kan tale direkte til rytteren i stedet for at skulle råbe kommandoer ud i hallen.

Hun og de to piger kommer ligesom børnene og de unge fra Holbæk Rideklub, som arrangerer ridelejr fra torsdag til søndag.

På ridelejren får deltagerne mulighed for at prøve forskellige ting, og i det hele taget lave noget sammen. Og så bor og overnatter de på stedet.

- I går prøvede de springning sammen med Stina Myrholm, i dag er det dressur, og så skal vi i weekenden lave andre ting. Blandt andet skal pigerne fotograferes sammen med deres heste, fortæller Nadia Lundskov Fischer.

Det er hende, der er leder af ridelejren, men hun får god hjælp af børnenes forældre, som blandt andet står for maden på ridelejren.

Deltagerne på ridelejren er 10 til 16 år og piger.

Ikke kun for piger

Men der har dog sneget sig en enkelt dreng ind.

Det er Gustav Frydensberg Larsen, Undløse, som deltager sammen med sin pony »Afrodite«.

- Det er meget sjovt at være med, men der er jo nogle piger at holde styr på, når han at sige, inden pigerne buher af ham.

Men det er kun for sjov, og alle griner.

Rosalie Gudiksen er færdig med dressurøvelserne og styrer hesten »Be Pretty« hen til banden, hvor de andre deltagere har samlet sig.

- Det er ikke min egen hest, men en jeg får lov til at ride på, fortæller hun.

Naomi Mynte Hansen er en af de andre piger på ridelejren, og det lidt specielle for hendes deltagelse er, at hun ikke kommer op og sidde på en hesteryg undervejs.

- Jeg har godt nok en hest, »Lotus«, men den er blevet halt, så jeg må ikke ride på den her på ridelejren. Men det gør ikke så meget, for der er så mange andre ting at lave. Og det er sjovt at være sammen med alle de andre, fortæller hun.

Det er også meningen, at det hele skal være sjovt, selv om det kan blive nogle lange dage.

- Der er fælles morgenmad mellem klokken syv og otte. Så laver vi nogle forskellige ting, og så fortsætter vi normalt til ud på aftenen. Men der er selvfølgelig masser af pauser undervejs, fortæller Nadia Lundskov Fischer.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk