21. maj 2019
Omkring 100 tilhørere lyttede på de 10 EP-kandidater i Elværket i Holbæk mandag aften.
gallery icon

Se billedserie

Omkring 100 tilhørere lyttede på de 10 EP-kandidater i Elværket i Holbæk mandag aften.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EP-kandidater: EU vigtig i klimakamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EP-kandidater: EU vigtig i klimakamp
Holbæk - 14. maj 2019 kl. 01:05
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke til at komme uden om, at valget til Europa-Parlamentet søndag den 26. maj står i skyggen af folketingsvalget halvanden uge senere. Det betyder dog ikke, at debatten om EU ligger stille, og mandag aften var 10 kandidater fra ligeså mange partier samlet til debatmøde i Elværket i Holbæk, hvor emner som EU's betydning for Danmark og EU's immigrationspolitik blev vendt og drejet med hjælp fra ordstyrer Peter Mogensen, der normalt slår sine folder på TV2 News.

Også klimaudfordringen var udvalgt som et særligt tema, og Liberal Alliances spidskandidat, afgående kulturminister Mette Bock, lagde for med sit partis forslag om, at 0,2 procent af Danmarks bruttonationalprodukt, ifølge hende svarende til 3,7 milliarder kroner, hver år skal øremærkes forskning. Og hun vil have det til at gælde i hele EU.

- Den langsigtede løsning er at inverstere massivt i forsking og udvikling af nye teknologier. Ikke kune på universiteter, men også i fly- og bilindustrien. Og så skal de bindende klimamål på EU-niveau brydes ned på de enkelte lande, for ellers cykler ansvaret for at leve op til dem rundt. Det enkelte land må beslutte, hvordan man bedst når målene, sagde Mette Bock, der ikke tror på, at man uden videre kan ændre markant i vores brug af fly og biler, men at der skal sættes ind for at gøre dem så klimavenlige som muligt.

Eva Flyvholm, der både er folketings- og EP-kandidat for Enhedslisten, pointerede, at det haster med at omlægge vores samfund til klimaudfordringen.

- Vi ønsker en europæisk togfond, så vi kan udvikle togtrafikken i Europa og gøre det muligt at tage toget i meget højere grad end nu. Og så skal de mange milliarder, der bruges på landbrugsstøtte, i stedet bruges til at omlægge til bæredygtig produktion, lød det fra Eva Flyvholm.

Susan Kjeldgaard (Al) ønsker sig også nattogene tilbage i Europa, og samtidig understregede hun, at det ikke er nok med forskning og politisk handling.

- Vi er alle sammen nødt til at stoppe op og se på den måde, vi lever vores liv på. Hvor meget plastik, vi forbruger, og hvor meget mad, vi smider ud, sagde Susan Kjeldgaard.

Den konservative spidskandidat, Pernille Weiss, meldte sig klar til at bruge afgifter i forhold til flybranchen, men også fradrag, hvis flyselskaberne gør noget aktivt for at udskifte gamle fly med mindre forurenende maskiner.

- Vi skal bruge pisken og guleroden, når de hver især virker, sagde Pernille Weiss.

Linea Søgaard-Lidell (V) mente ikke, at øgede afgifter for flybranchen er vejen frem. De vil ramme almindelige mennesker, der flyver på ferie, og ikke dem, der flyver rigtigt meget, sagde hun.

- Markedskræfterne skal være med til at regulere det. Vi skal sørge for, at det grønne valg også bliver det billigste valg, og at virksomhederne har en interesse i at fremme klimavenlige teknologier, lød det fra Linea Søgaard-Lidell.

Marianne Vind (S) talte for at bruge en del af EU's klimaløsningsbudget til de østeuropæiske lande.

- Jeg kunne godt tænke mig, at en del af budgettet gik til en slags Marshall-hjælp til Østeurpopa, hvor mange husstande er uden termoruder eller slet ikke isoleret. Der kan gøres meget for klimaet, hvis vi ser på, hvordan vi bygger og genbruger byggematerialer, betonede hun.

Christian Juhl fra Folkebevægelsen mod EU er ikke overraskende skeptisk over for, at EU kan finde løsninger, men han er optimist på klimaets vegne, fordi det er blevet er folkeligt krav, at der skal gøre noget. Og han bakkede ideen om Marshall-hjælp op.

- EU skal forstå, at man skal arbejde med en mangfoldighed af løsninger og ikke topstyre det fra EU. Løsningerne skal være socialt afbalancerede, så det ikke er de fatigste, der betaler prisen, sagde Christian Juhl.

Peter Westermann (SF) gav udtryk for, at han ønsker et opgør med de nuværende CO2-kvoter i EU.

- Kvotesystemet virker ikke. Der er alt for mange kvoter og prisen er alt for lav. Det eneste vi er sikre på er, at landene forbruger op til kvotegrænsen. Vi skal have fjernet kvoter og have en højre afgift på CO2-udledning, og samtidig skal vi have mere natur til at binde CO2. I Danmark har vi kun syv procent natur, og det skal højere op, pointerede Peter Westermann.

Pia Adelsteen (DF) mente, at meget er gjort, hvis det enkelte menneske starter med at omlægge sine vaner i en mere klimavenlig retning.

- I de fire år jeg har været miljøordfører (i Folketinget, red.) har jeg tænkt, at hvis man starter med sig selv, så er det dét, der batter noget, sagde Pia Adelsteen.

Spidskandidat Morten Helveg Petersen (R) deltog også i debatmødet, men han var fraværende under klimadebatten på grund af en samtidig medvirken i en debat på DR.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk