4. juni 2020
Vragdele, fendere og redningsflåden er det synlige bevis på, at herunder ligger skibet Larus. I denne uge bliver det hævet og fjernet for at hindre forurening med smøreolie fra skibets motor. Foto: Margit Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Vragdele, fendere og redningsflåden er det synlige bevis på, at herunder ligger skibet Larus. I denne uge bliver det hævet og fjernet for at hindre forurening med smøreolie fra skibets motor. Foto: Margit Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drømmesejlads endte på havnebunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drømmesejlads endte på havnebunden
Holbæk - 29. marts 2020 kl. 14:51
Af Margit Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Drømmen om at sejle jorden rundt er endt på havnebunden. Fendere, redningsflåden, tov og vragdele afslører, at her ligger Larus på seks meter dybt vand. Det ramponerede skib vælttede om på siden og snak under weekendens blæsevejr.

Larus er et af Holbæks havnemesters smertensbørn. Lars W. Hansen har længe prøvet at få ejeren til at flytte skibet,

Søndag morgen blev en del af vraggodset fjernet af et par andre bådejere på Krags Brygge, men der er meget oprydningssarbejde tilbage.

- Mandag kommer en kran og får fjernet løsdele. Jeg har talt med en entreprenør om at få skibet op i en fart for at undgå forurening med smøreolie fra skibets motor, siger Lars W. Hansen.

Dykkerudstyr og kran skal gøres klar, og han satser på, at Larus er hævet i denne uge.

- Skibet er helt sikkert færdigt og kommer ikke til at sejle. I forvejen var det i dårlig stand, det har jeg fortalt ejeren flere gange. Han mente, det bare skulle have maling og så ud at sejle, men det er en urealistisk drøm. Vi måtte i januar lænse det for vand, og ejeren har fået besked på at flytte det, uden der er sket noget, tilføjer han.

Nu bliver det hævet, flyttet og hugget op, og regningen sendes til ejeren.

Det kan Lars W. Hansen gøre på samfundets vegne, da der er grund til at frygte olieforurening, og fordi man ikke kan have vragdele flyde rundt i havnen.

Dermed slutter drømmen om at give Larus en omgang maling og sejle jorden rundt.

Der ligger flere sådanne drømmebåde, der skal have mere end en ordentlig gennemrenovering, før de kan sejle ud på eventyr. Skibe der giver Lars W. Hansen problemer, for betales der for pladsen, kan han ikke bare fjerne dem.

Larus kom i december 2018 for at ligge på en gæsteplads i et par måneder. Men ejeren har ikke kunnet finde et sted at være, og i en periode betalte han for pladsen.

Da det stoppede, fik ejeren besked på at fjerne Larus. Hvis ikke, ville det ske på hans regning.

- Det er ejerens ansvar at få vrag og vragdele fjernet. Men vi kan ikke vente i årevis, når vi risikerer en forurening, fastslår Lars W. Hansen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk