6. maj 2021
En gruppe FGU-elever får nu et særligt forløb på EUC: De skal mærke atmosfæren og møde EUC?s lærere - og måske også lige gøres opmærksomme på, at EUC er en hurtig vej til et godt job og en ditto månedsløn.
En gruppe FGU-elever får nu et særligt forløb på EUC: De skal mærke atmosfæren og møde EUC?s lærere - og måske også lige gøres opmærksomme på, at EUC er en hurtig vej til et godt job og en ditto månedsløn.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De skal have duften i bageriet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De skal have duften i bageriet
Holbæk - 19. april 2021 kl. 16:33
Af Agner Ahm

Med en støtte på 800.000 kroner fra Region Sjælland vil to skoler i Holbæk nu forsøge at få flere unge til at få øjnene op for mulighederne i en erhvervsuddannelse.

Det er FGU Nordvestsjælland - afløseren for de gamle produktionsskoler - som vil give nogle af sine elever mulighed for at indsnuse atmosfæren på EUC Nordvestsjælland.

- Det handler om eleverne på vores AGU-linje, hvor de fleste elever sigter på, at de bagefter skal tage en hf-eksamen og senere en videregående uddannelse. Men det er ikke alle, der ender med at kunne leve drømmen ud. Og derfor vil vi gerne pege på en anden mulighed, forklarer FGU's direktør, Jørgen Ravnsbæk.

Efter sommerferien vil AGU-eleverne få en del af deres undervisning hos EUC Nordvestsjælland. Her er der fire uddannelsesretninger, som vil tage imod AGU-eleverne, nemlig struktør, automekaniker, handel og service og mad og ernæring.

- Tanken er, at eleverne får en fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på EUC. De får mærket atmosfæren, og de møder de lærere, der er på EUC. For nogle af vores elever er det ikke helt nemt at smutte over et nyt sted. Her vil vi vise dem, hvad EUC handler om - på en måde, hvor eleverne kan føle sig trygge, forklarer Jørgen Ravnsbæk.

Masser af job at få

Hos EUC forklarer projektleder Liselotte Rørup, at pengene skal række til to år.

- Det er ganske nyt, så lige nu er vi ved at planlægge en fase et, som handler om et 40 timers undervisningsforløb fordelt på FGU og EUC. Vi regner med tre faser i løbet af de to år, som projektperioden strækker sig over.

Både hos EUC og FGU er man opmærksom på signalerne om, at Danmark i 2030 kan mangle op mod 100.000 faglærte.

- Derfor skal vi gøre noget mere for at åbne de unges øjne for erhvervsuddannelserne. Blandt nogle unge og deres forældre kan der være en tendens til at tænke i videregående uddannelser, fordi det er det, de hører om alle vegne. Men her kan vi på EUC tilbyde en hurtig vej til et god job som faglært, siger Liselotte Rørup.

- Det skader ikke at gøre de unge opmærksomme på, at de meget hurtigere kommer til at tjene penge, hvis de vælger en erhvervsuddannelse, siger Jørgen Ravnsbæk og tilføjer:

- De, der virkelig gerne vil læse videre, skal selvfølgelig gøre det. Men for en del unge er en erhvervsuddannelse helt klart den hurtigste vej til at kunne klare sig selv - til at få succes i arbejdslivet.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk