20. oktober 2019
Den eksisterende grussti mellem Ladegårdsalleen og Holbæk Sportsby er ifølge cykelklubben ikke velegnet til de landevejscykler, mange af klubbens ryttere benytter, dels på grund af belægningen og dels fordi den snor sig. Billedet er april, hvor stien var ved at blive anlagt.
Den eksisterende grussti mellem Ladegårdsalleen og Holbæk Sportsby er ifølge cykelklubben ikke velegnet til de landevejscykler, mange af klubbens ryttere benytter, dels på grund af belægningen og dels fordi den snor sig. Billedet er april, hvor stien var ved at blive anlagt.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykelklub kritiserer grussti: - Vi risikere at miste medlemmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykelklub kritiserer grussti: - Vi risikere at miste medlemmer
Holbæk - 16. september 2019 kl. 12:37
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er lavet en sti mellem Ladegårdsalléen og Holbæk Sportsby, så fodgængere og cyklister har adgang til sportsbyen uden at skulle ud på en omvej ad Omfartsvejen.

Men foreningen Holbæk Cykelsport, der snart flytter sine aktiviteter til sportsbyen fra Borgmestergårdsvej, mener ikke, at stien med sin grusbelægning er velegnet til cykelrytternes landevejscykler med smalle og tynde dæk.

Derfor har Holbæk Cykelsport skrevet et åbent brev til politikerne i Holbæk Kommunalbestyrelse og bedt dem overveje at lave en asfalteret sti mellem Ladegårdsalleen og Holbæk Sportsby, skriver dagbladet Nordvestnyt mandag.

»Grusstien, som er udført i forbindelse med anlæggelsen af sportsbyen, ser flot og æstetisk ud. Arkitekten har sandsynligvis haft et ønske om at gøre stien til en del af det rekreative look. Desværre er stien ikke særlig praktisk anlagt og er ikke egnet til transport med cykel, da grusstien dels er snoet og dels med et alt for løst grusunderlag,« skriver Holbæk Cykelsport i brevet.

Der er i dag to adgangsveje til Holbæk Sportsby på Sports Allé. Det er som nævnt via grusstien eller via Omfartsvejen, hvis man kommer kørende i bil eller med bus. Det er dog også muligt at cykle og gå til sportsbyen via Omfartsvejen

Men bilisterne kører stærkt, og der kan være meget mørkt på Omfartsvejen. En cocktail, der kan være farlig for cyklister, og derfor mener Holbæk Cykelsport ikke, at Omfartsvejen udgør noget godt alternativ til grusstien.

»Det vil sige, at en stor gruppe holbækkere ikke kan komme frem uden at skulle cykle langs en stærkt trafikeret vej,« lyder det i brevet som er underskrevet af Benny Stillhoff Nielsen, formand for Holbæk Cykelsport.

Foreningen skriver også, at »vores frygt i Holbæk Cykelsport er, at vi risikerer at miste medlemmer, da mange forældre formentlig ikke tør sende deres børn og unge ud på Omfartsvejen.«

På den baggrund opfordrer Holbæk Cykelsport kommunalbestyrelsen til at »undersøge muligheden for at asfaltere en transportsti for gående og cykler fra Ladegårdsalleen og ind til sportsbyen.«

Formand Benny Stillhoff Nielsen, siger i en uddybende kommentar til sn.dk efter Nordvestnyts deadline, at det for Holbæk Cykelsport er underordnet, om der laves en helt ny asfaltsti, eller om den eksisterende grussti får et lag asfalt ovenpå. Det kan også være en anden form for belægning, der er mere fast end den nuværende.

Han mener ikke, at cykelrytterne bare kan stige af cyklen og trække den på grusstien.

- Det er ikke muligt at gå med cykelsko på det underlag, der er ret blødt. I øvrigt er det en ret lang strækning, man i så fald skulle gå. Desuden er det mit indtryk, at stien faktisk også er blød for andre cyklister end os, siger Benny Stillhoff Nielsen.

Foruden brevet til kommunalbestyrelsen rejste cykelklubben emnet på et møde i begyndelsen af september mellem Holbæk Sportsby, foreningerne og Holbæk Kommune. Af referatet fremgår det, at klubben ønsker hovedstien asfalteret, skriver Nordvestnyt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk