19. september 2020
Afstand og håndsprit har reduceret antallet af sygedage hos de ansatte i Holbæk Kommune.
Afstand og håndsprit har reduceret antallet af sygedage hos de ansatte i Holbæk Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coronapandemien har givet færre syge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coronapandemien har givet færre syge
Holbæk - 15. september 2020 kl. 13:16
Af Agner Ahm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De ansatte i Holbæk Kommune er blevet raskere. Sygefraværet i år er mærkbart lavere end sidste år. Det fremgår af en orientering til politikerne i økonomiudvalget.

Kommunen følger måned for måned med i, hvor stort sygefraværet er. Og der var faktisk gang i en god udvikling fra årets start. Både i januar og februar var fraværet lidt lavere end det mål, kommunen selv har sat.

Den gode udvikling fortsatte, da coronaen slog til. Fraværet er faldet en smule hver eneste måned. I august var sygefraværet på 4,31 procent - 0,4 procentpoint under målsætningen.

Det lave fravær har selvsagt været godt for dagligdagen i kommunen - flere på arbejde er lig med et knap så presset arbejdsmiljø.

I orienteringen til politikerne noterer administrationen, at coronarestriktionerne kan være en del af forklaringen på den gode udvikling. I april og maj, hvor mange arbejdede hjemmefra, var faldet i sygefraværet ekstra stort.

Men den gode udvikling er altså fortsat, også efter den gradvise genåbning. Og meget tyder på, at det er de nye coronaregler, som giver gevinst på mere end én front.

I en særlig tabel, som administrationen har lavet, skelner man mellem korttidsfravær og langtidsfravær. Og tabellens facit er ikke til at tage fejl af: Det er korttidsfraværet, som er raslet ned.

Så afstand og hyppig håndvask er ikke kun gode våben mod corona. Det virker også fortrinligt mod alt fra forkølelse til halsbetændelse og influenza.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk