17. juni 2019
Clara Vuust stammer fra Aarhus og bor i København.
Clara Vuust stammer fra Aarhus og bor i København.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Clara Vuust på jazzscenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Clara Vuust på jazzscenen
Holbæk - 12. juni 2019 kl. 07:00
Af Claus Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lykken er, når det lykkes.
Og Holbæk Jazzklub er lykkedes fint med at diske op med en koncert, der ventes at fænge, som afløser for programsatte Sara Indigo, der har måttet melde afbud.

Derfor bliver det Clara Vuust Kvintet, der søndag den 16. juni gæster Holbæk.

Med på jazzscenen i Musikhus Elværket har Clara Vuust den italienske pianist og akkordionist Francesco Calì. De to er partnere både musikalsk og privat.

Ud af dette møde mellem Clara Vuusts stemme og Francesco Calis næsten kammermusikalske arrangementer kommer, hvad arrangørerne kalder skabelsen af en slags nordisk nostalgi.

Der venter publikum et sted mellem en lyrisk, luftig klang og et varmt, sydeuropæisk temperament.

Tredje album
Jazzsangeren Clara Vuust har netop udgivet sit tredje album »Before You walk Away«, der er en kærlighedserklæring til den smukke melodi i både amerikanske og europæiske jazz evergreens.

Dette album er præget af en europæisk tone, der bringer tanken til lange sommeraftener i Italien og fransk chanson med den karakteristiske harmonika i centrum.

Clara Vuust har siden sin debut i 2013 slået sit navn fast på den danske jazzscene.

Hun har Calì med
Ved koncerten i Musikhus Elværket i Holbæk dykker hun og hendes kvartet ned i nogle af Italiens smukke jazzstandards og evergreens med afstikkere til klassikere fra »The Great American Songbook«.

Med sig til Holbæk har Clara Vuust blandt andre den italienske pianist og akkordionist Francesco Cali og i mødet med Clara Vuusts stemme og Francesco Calis næsten kammermusikalske arrangementer, skabes en slags nordisk nostalgi- et sted mellem en lyrisk, luftig klang og et varmt, sydeuropæisk temperament...

Holbæk Jazzklub rundet foråret af med denne koncert og er, når jazzsæsonen igen går i gang i august, klar med Steen Rasmussen Quinteto featuring Josefine Cronholm på plakaten. Her bydes på sydamerikanske rytmer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk