10. december 2018
Skiltningen på parkeringspladsen ved Netto på Jernbanevej vækker vrede blandt flere bilister.
gallery icon

Se billedserie

Skiltningen på parkeringspladsen ved Netto på Jernbanevej vækker vrede blandt flere bilister.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Civil aktion mod p-afgifter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Civil aktion mod p-afgifter
Opdateret 01. oktober 2018 kl. 11:04
Holbæk - 29. september 2018 kl. 08:19
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

795 kroner.
Så meget koster det i kontrolafgift, hvis man parkerer uden tilladelse i nogle af båsene på parkeringspladsen foran Netto på Jernbanevej i Holbæk.

arrow Læs også: Omstridt p-plads: Intet er sket

Til forskel fra andre båse på samme parkeringsplads er de nemlig reserveret til biler med særlig tilladelse.

Men - som dagbladet Nordvestnyt beskrev allerede i sommer - mange bilister er ikke opmærksomme på det, når de styrer bilen ind på parkeringspladsen.

Det har fået Jesper Jensen fra Holbæk til at gå i aktion.

Han fik selv en parkeringsafgift i sidste uge, og han mener, at det er skiltningen, den er gal med. Derfor har han de seneste dage stået på parkeringspladsen og gjort bilisterne opmærksom på, at de var i færd med at parkere ulovligt.

- Jeg føler mig virkelig trådt over tæerne. Der står godt nok et skilt, når man kører ind på pladsen, men det er godt skjult bag nogle grene, så det ser man altså ikke. Nu har jeg så sat mig for at advare 100 mennesker, så parkeringsselskabet mister 79.500 kroner, forklarer Jesper Jensen.

Avisen talte med ham på parkeringspldsen fredag eftermiddag, og på få minutter havde tre bilister parkeret ulovligt. De var meget taknemmelige for advarslen.

På det tidspunkt havde han allerede advaret 72 i løbet af de seneste dage, og han forventede at nå målet fredag.

Efterfølgende blev avisen kontaktet af Peter Jørgen Otto, Holbæk, som også havde fået en kontrolafgift. Han satte i går eftermiddags skilte op på pladsen med en advarsel.

Begge mænd mener ikke, at skiltene inde på selve parkeringspladsen i tilstrækkelig grad gør bilisterne opmærksom på, at nogle af pladserne kræver særlig tilladelse.

Jesper Jensen har desuden indgivet en klage til det nyoprettede parkeringsklagenævn.

OPDATERET 1. OKTOBER KLOKKEN 11: Navn i artiklen. I den første version skrev vi Jesper Nielsen, men det korrekte navn er Jesper Jensen. /Redaktionen.

arrow Politi underkender EuroParks skiltning
20. oktober 2018 kl. 08:03 Opdateret: kl. 18:25
arrow Politiet vil se på skiltning ved Netto på Jernbanevej
05. oktober 2018 kl. 15:40 Opdateret: kl. 10:05
arrow Netto vil se på udskældt p-plads
02. oktober 2018 kl. 09:59 Opdateret: kl. 09:51

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk