19. juni 2021
Kalundborgmotorvejen skal føres helt frem til Kalundborg, og det er fint, mener borgmestrene i Nordvestsjælland. Men det må være en smutter, at regeringens plan intet nævner om ladestationer til elbiler ved motorvejen og langs Rute 21 til Odden Færgehavn, mener de tre borgmestre.
Kalundborgmotorvejen skal føres helt frem til Kalundborg, og det er fint, mener borgmestrene i Nordvestsjælland. Men det må være en smutter, at regeringens plan intet nævner om ladestationer til elbiler ved motorvejen og langs Rute 21 til Odden Færgehavn, mener de tre borgmestre.
Foto: Kaj Ove Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmestre: Regeringen har glemt elbilerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmestre: Regeringen har glemt elbilerne
Holbæk - 07. maj 2021 kl. 11:55
Af Agner Ahm

Motorvej til Kalundborg er helt fint. Men hvor er ladestationerne til elbilerne?

Sådan lyder essensen af et brev, som borgmestrene i Holbæk, Odsherred og Kalundborg Kommuner har sendt til trafikminister Benny Engelbrecht.

Christina Krzyrosiak Hansen (S), Holbæk, Thomas Adelskov (S), Odsherred, og Martin Damm (V), Kalundborg, noterer med tilfredshed, at »Kalundborg endelig bliver forbundet med resten af motorvejsnettet«.

Men de tre borgmestre er faldet over et hul i regeringens trafikplan: Der er ingen plan for lynladestationer til elbilerne på den nye motorvejsstrækning. Og der er i øvrigt heller ingen plan for lynladestationer på Rute 21, selvom ruten er meget benyttet af blandt andre de bilister, som vælger færgeruterne fra Odden som en hurtig vej til Jylland.

Det er ikke, fordi regeringen helt har overset elbiler. Trafikplanen indeholder faktisk også en delplan for lynladestationer. Men den nævner ikke en lyd om Nordvestsjælland.

De tre borgmestre forklarer i brevet til ministeren, at de allerede har været i kontakt med ministeriet for at få opklaret, hvorfor man tilsyneladende ikke regner med elbiler på Kalundborgmotorvejen og Rute 21.

Her har de fået at vide, at planen bygger på materiale fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler. Kommissionen har forudsat, at Rute 21 ikke behøvede særlig opmærksomhed, fordi kommissionen forestiller sig, at færgeselskabet selv kan stille ladestandere op i Odden Færgehavn. Og så har kommissionen i øvrigt helt forbigået Kalundborgmotorvejen, hvad angår elbiler.

Dén synes de tre borgmestre ikke er helt fin i kanten. Så de beder i brevet Benny Engelbrecht om at revurdere placeringen af lynladestandere, så Nordvestsjælland ikke bliver et lavserviceområde for de elbiler, som alle gerne vil have flere af for at fremme den grønne omstilling.

- Nordvestsjælland skal fortsat være en attraktiv rute til at forbinde landet på tværs, skriver borgmestrene. Og det kræver altså, at der også er et rimeligt net af lynladestationer til elbiler.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk