9. december 2019
Den 27. marts om aftenen blev der affyret seks skud her ved Havevang og Mellemvang i Holbæk. Politiet vurderer, at skuddene kan være blev affyret fra Havevang mod to-tre biler, der kørte ad Mellemvang og standsede ved Holbæk Have.
Den 27. marts om aftenen blev der affyret seks skud her ved Havevang og Mellemvang i Holbæk. Politiet vurderer, at skuddene kan være blev affyret fra Havevang mod to-tre biler, der kørte ad Mellemvang og standsede ved Holbæk Have.
Foto: Morten D. Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bandekonflikt: Begge grupper har løsnet skud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bandekonflikt: Begge grupper har løsnet skud
Holbæk - 07. maj 2019 kl. 14:21
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Drabet på en 18-årig mand i Ladegårdsparken i Holbæk den 28. april markerer den foreløbige og hidtil eneste dødelige kulmination på længere tids opgør mellem forskellige og modsatrettede grupperinger i Holbæks kriminelle miljø.

arrow Læs også: 18-årig dræbt af skud: Nu er drabssigtet mand løsladt

Det vurderer Midt- og Vestsjællands Politi, der nu åbent kæder ikke blot drabet i Ladegårdsparken, men også en skudepisode ved Vang-kvarteret 27. marts i år, sammen med den voldelige konflikt, der prægede byen i oktober sidste år.

Hidtil har politiet været tilbageholdende med at lave en direkte kobling mellem skyderierne i de to store boligområder og konflikten mellem rockergruppen Bandidos MC og Vang-gruppen, der har sit udspring i Vang-kvarteret og primært består af personer af anden etnisk herkomst end dansk.

Efter en rolig vinter har politiet i den senere tid kunne konstatere, at den underliggende strid mellem parterne tilsyneladende ikke er løst, og det er altså kommet til udtryk gennem både drabet på den 18-årige og skudepisoden omkring Mellemvang og Holbæk Have i marts, hvor ingen blev ramt.

Mens skuddrabet på den 18-årige i Ladegårdsparken umiddelbart ligner et angreb rettet mod Vang-gruppen, tyder noget på, at skuddene i Vang-kvarteret kan være afgivet af personer med tilknytning til Vang-gruppen.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt tirsdag.

Avisen har fået aktindsigt i Midt- og Vestsjællands Politis beslutning i sidste uge om på ny at indføre visitationszone i store dele af Holbæk by efter drabet i Ladegårdsparken.

Af beslutningen fremgår det, at politiet ved boligblokken på Havevang nærmest Mellemvang fandt seks afskudte patronhylstre, »som formentligt er afskudt mod bilerne«.

Dermed henvises til, at flere vidner har set to-tre biler komme kørende ad Mellemvang i retning mod Holbæk Have, hvor de var standset. Efter skuddene var bilerne kørt hurtigt fra stedet.

Det er med andre ord politiets opfattelse, at der blev skudt mod bilerne fra Havevang, og ikke personer i bilerne, som affyrede skud mod Vang-kvarteret.

Dermed ser det ud til, at begge parter i den lokale konflikt har brugt skydevåben. Det billede bekræftes af en konfliktvurdering fra Rigspolitiets Nationalt Efterforskningscenter (NEC), som Nordvestnyt ligeledes har fået aktindsigt i. Den er udarbejdet i sidste uge efter drabet på den 18-årige mand.

I konfliktvurderingen skriver NEC, at både Bandidos MC og Vang-gruppen vurderes at have stået bag »en eller flere voldelige hændelser« rettet mod hinanden.

NEC vurderer samtidig, at der aktuelt er »en risiko for yderligere lignende voldelige hændelser«, som det formuleres.

Midt- og Vestsjællands Politi siger, at man intensivt og målrettet efterforsker de to grupperinger og de strafbare handlinger, der er begået i forbindelse med konflikten. Også selv om det er vanskeligt i den slags miljøer.

- Uanset hvilken strafbar handling man begår, så efterforsker vi dem. I det omfang, vi kan bevise det, vil alle involverede blive retsforfulgt, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi, til Nordvestnyt.

Han har ikke noget bud på, hvad konflikten i Holbæk handler om.

- Vi ved det ikke. De her grupper fortæller det ikke selv til politiet, og der kan være mange forklaringer. Men vi kan i hvert fald konstatere, at der ligger et eller andet og ulmer under overfladen, og vi gør selvfølgelig, hvad vi kan, for at få det bragt til ophør, siger Martin Bjerregaard til dagbladet Nordvestnyt tirsdag.

arrow Drabsmistænkt anholdt i lufthavnen i København
06. maj 2019 kl. 14:50 Opdateret: kl. 14:52
arrow Drabssigtet har Bandidos-relationer
06. maj 2019 kl. 13:36 Opdateret: kl. 16:02
arrow 18-årig dræbt af skud: Endnu ingen anholdt
30. april 2019 kl. 11:16 Opdateret: kl. 11:16

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk