10. april 2021
Michael Kousted foran Orø Kro, som han købte for et par år siden og fik genåbnet efter at den var gået konkurs.

 Fotos: Elisa Hauerbach
gallery icon

Se billedserie

Michael Kousted foran Orø Kro, som han købte for et par år siden og fik genåbnet efter at den var gået konkurs. Fotos: Elisa Hauerbach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ansigtsløftning til kroens værelsesbygninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ansigtsløftning til kroens værelsesbygninger
Holbæk - 01. april 2021 kl. 06:19
Af Elisa Hauerbach

Værelsesbygningerne der tilhører Orø Kro er i vinterens løb blevet renoveret, så de udseende-mæssigt svarer til hovedbygningens stil.

- Nu hvor der alligevel er lukket, har vi valgt også at opgradere nogle ting i køkkent og andre steder, så når kroen åbner igen, er der flere nye tiltag, som gæsterne kan glæde sig over, siger kroens indehaver, Michael Kousted, da avisen møder ham til en snak på kroterrassen.

Der, med udsigt til kirken og en smule byaktivitet, fortæller han blandt andet om hvordan han blev kro-ejer, og hvordan sidste års mange turister påvirkede kroen og øen.

Ø-eventyret startede ved et tilfælde

- Mit Orø-eventyr startede ved lidt af et tilfælde for nogle år siden. Jeg kom sejlende til øen i min båd, kastede anker, gik i land med min hund og faldt straks i snak med en af øens beboere, der stod og fiskede. Han var det, som Orø's beboere i almindelighed er kendt for, imødekommende, åben, ufordømmende og fuldstændig ligeglad med om min båd var stor eller lille. Hans modtagelse af mig, gjorde mig nysgerrig og jeg købte efterfølgende et sommerhus herovre, fordi min kone og jeg faldt for øens ro og uhøjtidelighed. Det var i 2015. Et år senere gik kroen konkurs og jeg vidste, det var sket før. Jeg er bygningsingeniør og min bror, der ligesom jeg, også altid har været i bygningsbranchen, sagde for sjov at det da ikke kunne være rigtigt at øen ikke havde en velfungerende kro. Så han foreslog at vi købte den sammen og fik den op at køre igen. Den idé var jeg med på, og vi aftalte at gå ind i projektet, men jeg endte faktisk med at købe den alene, fortæller han.

Venter på genåbning
Kroen åbnede igen og fik succes, og nu venter man så på at få lov at åbne efter nedlukningen. Forpagteren, Anette Jaeger, tager sig af den daglige drift, men bygningernes udvikling og vedligehold er Michaels »afdeling«.

- Bookingerne af vores 20 værelser er for længst startet og kroen er igen blevet populær at besøge. Det mærkede vi også sidste år, da vi på det nærmeste blev overrendt af turister, som ikke helt havde forståelse for at øen som helhed, slet ikke havde forventet at skulle modtage så mange gæster, der ret pludseligt valfartede herover. Jeg ejer også Østre Færge, så jeg skal selvfølgelig ikke klage, men håber at der i år kan findes en ordning, så højsæsonen kan spredes ud over længere tid, så vi erhvervsdrivende indenfor turistbranchen også kan følge med, slutter han.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk