5. juni 2020
Det er mere end et år siden, at 18-årige Zobair Saidi blev dræbt af skud ved opgangen til Ladegårdsparken Vest 135 i Holbæk, men efterforskningen fortsætter og udvikler sig løbende, siger sagens anklager.
Det er mere end et år siden, at 18-årige Zobair Saidi blev dræbt af skud ved opgangen til Ladegårdsparken Vest 135 i Holbæk, men efterforskningen fortsætter og udvikler sig løbende, siger sagens anklager.
Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anklager i drabssag: Efterforskningen udvikler sig løbende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anklager i drabssag: Efterforskningen udvikler sig løbende
Holbæk - 20. maj 2020 kl. 09:45
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med tirsdagens varetægtsfængsling af en 28-årig mand er der nu fire personer - tre mænd på 25, 27 og 28 år samt en 20-årig kvinde - bag tremmer sigtet for skuddrabet på 18-årige Zobair Saidi i Ladegårdsparken i Holbæk 28. april sidste år.

arrow Læs også: Politiet: Sigtede holdt planlægningsmøder i månederne forud for skuddrab

Men på trods af mere end et års intensiv drabsefterforskning, der tilsyneladende har givet Midt- og Vestsjællands Politi et gennembrud i sagen den seneste måneds tid, er der stadig er et stykke vej endnu, lyder det fra specialanklager Anja Lund Liin.

- Efterforskningen udvikler sig løbende. Der bliver hele tiden bygget oven på det materiale, vi har samlet, og de sigtelser, der er rejst. Den seneste sigtelse afspejler, at der efter vores opfattelse ligger en markant planlægning bag drabet. Derfor kan jeg heller ikke udelukke, at det udvikler sig yderligere, men det må den fortsatte efterforskning vise, sagde Anja Lund Liin til dagbladet Nordvestnyt efter grundlovsforhøret tirsdag.

Politi: Drab blev planlagt på møder

Her kom det frem, at politiet sigter den 28-årige for i perioden fra efteråret 2018 til april 2019, hvor Saidi blev dræbt, at have holdt flere møder med den 27-årige medsigtede mand og til dels også med den 25-årige drabssigtede mand. Efter politiets opfattelse blev drabet planlagt på møderne.

Alle sigtede i sagen nægter sig skyldige.

Det er ifølge specialanklager Anja Lund Liin også for tidligt at tale om, hvorvidt og eventuelt hvornår anklagemyndigheden tager stilling til, om der skal rejses en egentlig tiltale mod de foreløbigt drabssigtede.

- Det er en utrolig alvorlig sag, og den kræver at blive undersøgt grundigt. Derfor skal efterforskningen ikke hastes igennem. Men der skal ikke gå ligeså lang tid, før der er en afklaring, som der er gået siden drabet, understreger Anja Lund Liin med henvisning til, at det nu er mere end et år siden, at Zobair Saidi blev dræbt.

Foruden de fire personer, der er varetægtsfængslet foreløbigt frem til 16. juni, er også en femte mand sigtet for drabet, men der har ikke været grundlag for at varetægtsfængsle ham.

arrow Ny anholdelse i sag om skuddrab på teenager
19. maj 2020 kl. 09:04 Opdateret: kl. 10:37
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk