28. januar 2020
Der var ved middagstid i dag, tirsdag, hejsegilde på de 54 nye lejeboliger i Slotshaven, lige bag Nordvestsjællands HF-VUC.
gallery icon

Se billedserie

Der var ved middagstid i dag, tirsdag, hejsegilde på de 54 nye lejeboliger i Slotshaven, lige bag Nordvestsjællands HF-VUC.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 54 billige boliger til unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

54 billige boliger til unge
Holbæk - 10. december 2019 kl. 16:31
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

54 nye lejeboliger skal efter planen stå klar til indflytning i Slotshaven i Holbæk den 1. juni. Det blev i går middags markeret, at de fire blokke i to etager er oppe i fuld højde lige bag Nordvestsjællands HF-VUC.

Så skulle man tro, der var tale om et rejsegilde. Men bygherren, som er Lejerbo, havde i stedet indbudt til hejsegilde, da det handler om et byggeri i moduler, der bliver hejst på plads. Da der er tale om almene boliger, har Holbæk Kommune bidraget med grundkapital.

Der er 46 etrumsboliger (37 kvadratmeter) og otte torumsboliger (53 kvadratmeter). Boligerne i Slotshaven, hvor der ligger flere uddannelsesinstitutioner, udlejes til unge under uddannelse og uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp.

Med til at sikre Holbæk som uddannelsesby

Kommunaldirektør i Holbæk Kommune, ­Rasmus Bjerregaard, var stedfortræder for borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S). Rasmus Bjerregaard konstaterede, at der i Danmark mangler billige boliger, især til studerende og unge.

- Om et halvt år bliver de 54 boliger hjem for nye beboere med gode rammer, og hvor huslejen er til at betale, sagde kommunaldirektøeren.

Han nævnte også, at de nye boliger er afgørende for målet om, at Holbæk skal blive en uddannelsesby. Rasmus Bjerregaard nævnte ligeledes, at da boligminister Kaare Dybvad (S) var med til at tage første spadestik til byggeriet i august, nævnte han, at når der bygges blandet i et område, fremmer det muligheden for, at borgerne kan møde hinanden på tværs af sociale skel og alder.

Kan blive boende efter endt uddannelse

Formanden for Lejerbos boligorganisation i Holbæk, Erik Fallesen, var blevet forhindret i at deltage. I stedet blev hans tale læst op af Mariane Toft-Dallgaard, der er forretningsfører på Lejerbos regionskontor i Holbæk.

Det blev omtalt, at i modsætning til ungdomsboliger skal beboerne ikke fraflytte boligerne i Slotshaven efter endt uddannelse. Erik Fallesen konstaterede også, at modulerne til boligerne er bygget i tørvejr i Hobro - og så vidt vides er ingen af modulerne blevet tabt under transporten på vejene.

BM Bygningsentreprise står for byggeriet. Der er tale om et koncept kaldet Startbo, og boligerne er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Glas blev knust

Klaus Kyhn, assisterende projektleder og byggeleder hos BM Byggeindustri, omtalte nogle af traditionerne fra rejsegilder. Herefter viste han én i praksis, da han knuste et glas mod en flise med ordene, »Gid huset her må bestå i lige så mange år, som glasset går i skår«.

Det er alene Holbæk Kommune, der har anvisningsretten til de 54 boliger, ligesom det er tilfældet med de 100 nye boliger, der er under opførelse på L.C. Worsøesvej, hvor der var hejsegilde i sidste uge.

Samlet set har et pænt stykke over 200 personer ansøgt om en af de 154 boliger, og tallet ventes at stige jo mere færdiggørelsen nærmer sig.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk