
En stor forårsrengøring ude i naturen.
Det er, hvad der i en lang række skoler og institutioner gøres klar til.
2.332 børn i Holbæk Kommune går udendørs for at luge ud i de store mængder affald, der ligger og flyder rundtomkring.
Børnene er med i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling løber af stablen i uge 15, bliver det med stor opbakning fra de danske skoler og institutioner. I Holbæk Kommune skal 2332 børn ud i det fri for at indsamle andres efterladte skrald.
På landsplan skal i alt 137.000 børn ud at samle skrald i løbet af skoleugen 12.-16. april.
En rigtig god metode
- Vi er positivt overraskede over den massive opbakning - især efter flere måneder med nedlukning og fjernundervisning.
At lærerne og pædagogerne sætter affald på skemaet viser, at det er en god måde at kombinere læring og social trivsel, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
I forbindelse med indsamlingen lærer børnene på en konkret måde, at der skal passes godt på naturen og miljøet, samtidig med at de får en god naturoplevelse sammen med deres kammerater.
Det gøres op, hvor mange kilo affald og hvor mange dåser, der samles ind. I år bliver børnene også bedt om at tælle kaffekopper, pizzabakker, og hvad de ellers finder af takeaway-emballage.
Det gør indtryk
- Et sugerør og et sammenkrøllet burgerpapir i grøften ser måske ikke ud af meget i forbifarten. Men det gør indtryk, når affaldsposerne pludselig er fyldt med takeaway-emballage, og man bliver opmærksom på, hvor meget der egentlig ligger derude, påpegerr Maria Reumert Gjerding.
Når børnene har været i marken i løbet hverdagene, følger de voksne trop i weekenden 17.-18. april.
I affaldsugen i 2020 blev der fundet 53.000 kilo affald, heriblandt 3.300 mundbind.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her