22. september 2021
Den gule bygning til venstre og den blå bygning bagved er videresolgt, og der planlægges indretning af 12 boliger i bygningerne.
gallery icon

Se billedserie

Den gule bygning til venstre og den blå bygning bagved er videresolgt, og der planlægges indretning af 12 boliger i bygningerne.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 20 nye boliger i bymidten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

20 nye boliger i bymidten
Holbæk - 28. juli 2021 kl. 12:02
Af Kaj Ove Jensen

Det tegner til, at der samlet set kan blive tale om 20 nye boliger, der etableres på Tølløsevej 41, som ligger centralt i Tølløse.

arrow Læs også: Mostparkens »første blomst« er sprunget ud

Her ligger den ejendom, som husede produktionsskolen NV-Pro indtil konkursen i maj 2019. I efteråret 2020 indgik Holbæk Kommune en aftale om salg af ejendommen til Mostparken Tølløse ApS. Aftalen var betinget af, at der skulle undersøges jordbundsforhold og lignende.

Det er nu sket, og for nylig har køberen overtaget grunden. Samtidig har Mostparken Tølløse ApS indgået aftale til anden side om at frasælge en del af grunden. Det er den tidligere direktørbolig, som ligger lige på hjørnet af Søndergade og Tølløsevej, samt den blå bygning bagved. Disse bygninger har Holbæk Kommune ønsket, skulle bevares. Der er tale om den gamle margarinefabrik fra 1923.

Mostparken Tølløse ApS beholder selv, i hvert fald indtil videre, den del af grunden, som rummer den gule murstensbygning med værksted og garage.

- Vi sigter efter, at der bygges otte boliger på grunden. Vi har lavet skitser, der peger i den retning, fortæller Christian Vesti Olsen.

Han overtog pr. 1. juli direktørposten i Mostparken Tølløse ApS efter Anders Larsen.

Nedrivning sker måske snart

Det er ikke endeligt afklaret, om selskabet selv udvikler boligprojektet, eller om grunden bliver videresolgt. Derfor vides det heller ikke, om det bliver ejer-, andels- eller lejeboliger, fortæller Christian Vesti Olsen. Men flere har vist interesse for en bolig på stedet.

Det bliver måske i efteråret, at bygningerne rives ned. De er bygget sammen med de bygninger, der bliver stående, og der skal ske en udmatrikulering.

Køberen af de bygninger, der bliver stående, ønsker indtil videre ikke at stå frem med navn. Han fortæller dog, at der er 880 kvadratmeter til rådighed, og der planlægges 12 boliger på omkring 70-80 kvadratmeter til udlejning. Der kan tidligst ventes byggestart til næste forår.

arrow Et nyt spisested bygges op helt fra bunden
24. juli 2021 kl. 11:59 Opdateret: kl. 16:36
arrow De første er flyttet ind i Mostparken
27. juni 2021 kl. 14:10 Opdateret: kl. 18:07
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk