6. august 2020
En 21-årig mand blev fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk sigtet for røveriet onsdag aften.
En 21-årig mand blev fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk sigtet for røveriet onsdag aften.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 20-årig mand udsat for røveri: Mistænkt i grundlovsforhør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

20-årig mand udsat for røveri: Mistænkt i grundlovsforhør
Holbæk - 10. juli 2020 kl. 11:54
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Trusler med en kniv, slag i ansigtet og spark på benet.

Med den fremgangsmåde lykkedes det onsdag aften omkring klokken 20.20 to yngre mænd at frarøve en 20-årig mand fra Holbæk 2500 kroner.

Episoden skete i en baggård på Markedspladsen i Holbæk, hvor den 21-årige blev udsat for den hårdhændede behandling.

Efter volden og truslerne blev den 20-åriges kæreste beordret til at gå med den ene af gerningsmændene til en kontantautomat et sted i byen, hvor hun hævede 2500 kroner til ham, og dermed betragter Midt- og Vestsjællands Politi sagen som et røveri.

Politiets kommunikationsmedarbejder Charlotte Tornquist oplyser fredag til dagbladet Nordvestnyt, at mistanken hurtigt blev rettet mod to navngivne personer.

Det drejer sig om to 21-årige mænd fra Holbæk.

Ifølge Charlotte Tornquist meldte den ene af de to mistænkte sig allerede torsdag formiddag, efter at politiet og den 21-åriges forsvarer havde været i kontakt.

Den anholdte blev fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk med krav om varetægtsfængsling.

Kort før klokken 12 var retsmødet tilsyneladende fortsat i gang, oplyser politiet.

Den anden 21-årige røverimistænkte var i formiddags endnu ikke pågrebet af politiet, men man kender altså hans identitet.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk