14. december 2019
I første omgang blev fundet af afdøde Kim Wiggers Olsen betraget som et mistænkeligt dødsfald. Nu har et nævningeting ved Retten i Holbæk frifundet den 20-årige mand, der var tiltalt for drab.
I første omgang blev fundet af afdøde Kim Wiggers Olsen betraget som et mistænkeligt dødsfald. Nu har et nævningeting ved Retten i Holbæk frifundet den 20-årige mand, der var tiltalt for drab.
Foto: Mathias Øgendal/presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 20-årig mand frikendt i mystisk drabssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

20-årig mand frikendt i mystisk drabssag
Opdateret 15. november 2019 kl. 11:52
Holbæk - 15. november 2019 kl. 11:27
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 20-årig mand fra Holbæk er fredag formiddag blevet frifundet for drab på den 43-årige Kim Wiggers Olsen, der blev fundet død af knivstik i sin lejlighed i Rolighedsstræde i Holbæk 15. december sidste år.

arrow Læs også: Forsvarer for drabs-frikendt 20-årig: Urimeligt at anke sagen

Sagen har været omgærdet af en vis mystik, fordi hverken efterforskere fra Midt- og Vestsjællands Politi, retsmedicinere eller sågar Retslægerådet - landets højeste lægelige ekspertise i straffesager - med sikkerhed har kunnet fastslå, om Kim Wiggers Olsen blev slået ihjel af en anden person, eller om han tog sit eget liv.

Med fredagens frifindelse nåede et snævert flertal i nævningetinget frem til, at der ikke er tilstrækkelige beviser til at dømme den 20-årige for drab.

Af de seks nævninge stemte tre for at frifinde den 20-årige, mens tre mente, at han skulle dømmes for drab. Udslaget til fordel for den tiltalte kom, idet to af de tre juridiske dommere ikke mente, at der var tilstrækkelige beviser for at finde den 20-årige skyldig.

Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at beslutte, om frifindelsen skal ankes til Østre Landsret.

På tilhørerpladserne i Retten i Holbæks store retssal var familie og venner til både afdøde Kim Wiggers Olsen og den 20-årige. Under hele sagen har de respektive familier være til stede i retten.

Den 20-årige har hele tiden nægtet sig skyldig i drab. Han har forklaret, at de to mænd sammen havde indtaget et designerdrug, som fik ham selv til at hallucinere og døse hen. Han husker intet om, at Kim Wiggers Olsen skulle være blevet stukket med en kniv.

Den frifundne har i sin version forklaret, at han på et tidspunkt kom til sig selv igen og så, at Kim Wiggers Olsen sad tilbagelånet i sofaen i lejlighedens stue. Den 20-årige troede, at han sov.

Han forlod lejligheden, men vendte senere samme dag tilbage, fordi han ifølge sin egen forklaring havde glemt sin mobiltelefon.

Her fandt han den 43-årige siddende i samme stilling, og først på det tidspunkt gik det op for ham, at der var noget galt, forklarede han i retten, da sagen blev indledt i slutningen af oktober.

- Jeg kan se, at Kim ligger i samme stilling, som da jeg gik. Det, synes jeg, er lidt underligt. Jeg rusker i ham, og jeg mener også, at jeg råber om hjælp. Jeg tænker, at han er død af en overdosis, og jeg er forvirret og græder, lød det dengang fra den 20-årige.

Efterfølgende tog han til Forsorgshjemmet Karlsvognen i Holbæk, hvor han boede på det tidspunkt i december sidste år. Her fortalte han både beboere og en medarbejer, at han havde »set en død mand«.

Politiet blev alarmeret og fandt herefter Kim Wiggers Olsen død i lejligheden. Kort efter blev den 20-årige anholdt og sigtet for drab.

I første omgang var omstændighederne omkring dødsfaldet mistænkelige, fordi politiet ikke umiddelbart kunne fastslå, hvad der var sket. Den døde mand blev som nævnt fundet siddende i sofaen uden afværgelæssioner eller andre tegn på kamp i lejligheden.

Desuden lå kniven, der påførte Kim Wiggers Olsen de dødelige stik, på den modsatte side af sofabordet. Der er med stor sandsynlighed fundet dna fra den 20-årige på kniven.

Men måneders efterforskning og rådføring med eksperter har ikke kunnet give et klart svar på, om Kim Wiggers Olsen blev dræbt eller begik selvmord.

Og den tvivl lod et lille flertal i nævningetinget altså den 20-årige komme til gode.

Han blev dog fundet skyldig i tre mindre forhold, hvor han havde bestilt ulovlige narkotiske stoffer på nettet til levering på sin adresse i Holbæk. Men forsendelserne blev opfanget af tolderne og nåede aldrig frem til ham.

Senere fredag udmåler retten straffen for de forhold, men da den 20-årige har været varetægtsfænglset i 11 måneder, vil han blive løsladt så snart sagen er afgjort senere fredag.

arrow 20-årig blev frikendt: Nu ankes mystisk drabssag
29. november 2019 kl. 10:27 Opdateret: kl. 10:27
arrow Forsvarer efter frifindelse: Rigtig beslutning at rejse drabstiltale
15. november 2019 kl. 16:06 Opdateret: kl. 16:13
arrow Afgørelsens time nærmer sig for 20-årig drabstiltalt
12. november 2019 kl. 12:05 Opdateret: kl. 15:44

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk