13. august 2020
To 19-årige mænd er sigtet for at stikke en 24-årig mand i balden med en kniv under et slagsmål i Ladegårdsparken i Holbæk i slutningen af juni. Episoden førte til en større politiudrykning til stedet. Foto: Presse-fotos.dk
To 19-årige mænd er sigtet for at stikke en 24-årig mand i balden med en kniv under et slagsmål i Ladegårdsparken i Holbæk i slutningen af juni. Episoden førte til en større politiudrykning til stedet. Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 19-årig sigtet for knivvold og vidnetrusler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

19-årig sigtet for knivvold og vidnetrusler
Holbæk - 09. juli 2020 kl. 09:40
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter 10 dage som efterlyst i forbindelse med et knivstikkeri i Ladegårdsparken i Holbæk meldte en 19-årig mand sig onsdag morgen selv til politiet.

arrow Læs også: Efterlyst for knivstik har nu meldt sig

Den 19-årige, der ikke har nogen fast adresse, er mistænkt for sammen med en anden 19-årig mand fra Holbæk at have stukket en 24-årig mand fra Nykøbing i den ene balde med en kniv. Det skete under et slagsmål ved Dagli'Brugsens parkeringsplads i Ladegårdsparken Vest om eftermiddagen søndag den 28. juni.

Midt- og Vestsjællands Politi fremstillede onsdag eftermiddag den anholdte i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, hvor sigtelsen lød på grov vold i form af knivstik mod den 24-årige.

Sigtet for vidnetrusler

Han blev desuden sigtet for at have truet to vidner til knivstikkeriet, heriblandt offeret selv, med, at de skulle trække anmeldelsen tilbage. Ellers ville en bestemt frisørsalon blive brændt ned, oplyser anklagerfuldmægtig Nadia Bech om sigtelsen for vidnetrusler.

Truslerne skal være blevet fremsat via en snapchat-besked klokken cirka 21.30 den 28. juni. Knivstikkeriet fandt sted samme eftermiddag omkring klokken 16.50.

Onsdagens grundlovsforhør blev holdt for lukkede døre, men det står klart, at den 19-årige nægter sig skyldig både i sigtelsen om grov vold og trusler mod vidner.

Ifølge Nadia Bech besluttede dommeren at varetægtsfængsle den 19-årige, men kun på mistanke om såkaldt simpel vold efter straffelovens paragraf 244 og ikke grov vold efter paragraf 245.

Uoverensstemmelser

Slagsmålet, som knivstikkeriet var en del af, har ifølge politiet formentligt sammenhæng med en uoverensstemmelse mellem nogle personer, som i juni gav anledning til flere episoder med optræk til uro særligt i Ladegårdsparken.

Med onsdagens anholdelse har politiet nu fat i begge de mistænkte 19-årige mænd.

Allerede dagen efter knivstikkeriet, som kun gav offeret mindre skader, overgav den 19-årige holbækker sig selv til politiet, og han blev varetægtsfængslet foreløbigt frem til den 28. juli.

I grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig i sigtelsen om grov vold.

Den anden 19-årige er nu også varetægtsfængslet til den 28. juli. Han tog forbehold for at kære fængslingen til landsretten.

arrow 19-årig fængslet for knivstik i uroplaget boligområde
30. juni 2020 kl. 10:12 Opdateret: kl. 08:47
arrow Ung mand stukket med kniv
28. juni 2020 kl. 18:29 Opdateret: kl. 18:29
arrow Roligt døgn efter tre dages uro mellem to grupper
25. juni 2020 kl. 11:40 Opdateret: kl. 11:40
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk