25. maj 2018
To 17-årige drenge risikerer et stort erstatningskrav, hvis de bliver fundet skyldige i at have sat ild til Søndersted Stubmølle i Strandparken i Holbæk i maj i år. Foto: Johnny D. Pedersen - Skadestedsfotograf.dk
gallery icon

Se billedserie

To 17-årige drenge risikerer et stort erstatningskrav, hvis de bliver fundet skyldige i at have sat ild til Søndersted Stubmølle i Strandparken i Holbæk i maj i år. Foto: Johnny D. Pedersen - Skadestedsfotograf.dk
Foto: Skadestedsfotograf.dk Johnny D. Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 17-årig tiltalt for både møllebrand og sex med 14-årig pige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

17-årig tiltalt for både møllebrand og sex med 14-årig pige

Tilbage i oktober 2017 skrev Nordvestnyt om anklageskriftet i sagen om branden i den fredede og historiske mølle, Søndersted Stubmølle i Strandparken i Holbæk.

Sagen mod de to drenge, der på gerningstidspunktet begge var 17 år, begynder torsdag i denne uge. Her kan du læse eller genlæse, hvad de to drenge er anklaget for.

Holbæk - 23. januar 2018 kl. 08:09
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sagen om den påsatte brand i en mølle i Holbæk er nu vokset til også at omfatte anklager om sex med en mindreårig pige samt optagelse og deling af et videoklip af seksuel karakter.

arrow Læs også: Møllesagen: Drenge kendt skyldige

Samtidig er skaderne efter branden anslået til at løbe op i cirka 4,6 millioner kroner.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen, skriver dagbladet Nordvestnyt mandag.

Ifølge avisen risikerer to 17-årige drenge fra Jyderup og Holbæk at stå tilbage med en meget stor regning, hvis de bliver fundet skyldige i at have antændt forårets omfattende brand i Søndersted Stubmølle i Strandparken i Holbæk.

De to drenge er tiltalt for at have sat ild til den fredede og historiske mølle om aftenen den 20. maj i år, og ifølge anklageskriftet beløber skaderne efter branden samt udgifter til blandt andet afspærring sig til cirka 4,6 millioner kroner.

Som en del af sagen vil der blive rejst krav om, at de to drenge skal betale erstatning, hvis de bliver fundet skyldige, når sagen kommer for Retten i Holbæk i slutningen af januar.

Den præcise størrelse på erstatningskravet kommer til at afhænge af, hvad restaureringen af den godt 200 år gamle mølle rent faktisk kommer til at koste.

De 4,6 millioner kroner bygger på et prisoverslag, som møllebyggeren, der skal stå for genopbygningen af stubmøllen, har givet Holbæk Kommune og kommunens forsikringsselskab. Det oplyser Kasper Enevoldsen, leder af Kommunal Drift i afdelingen Vækst og Bæredygtighed i Holbæk Kommune, til Nordvestnyt.

Det er uvist, hvordan de to drenge stiller sig til tiltalen for ildspåsættelse.

Af anklageskriftet fremgår det også, at sagen er vokset til også at omfatte en række forhold, hvor den 17-årige dreng fra Jyderup er tiltalt for at have haft sex med en mindreårig pige, da hun var både 13 og 14 år. I den forbindelse er en 15-årig dreng fra Hvidovre nu også er en del af sagen.

Den 17-årige har ifølge anklagemyndigheden i tre tilfælde haft sex med pigen. Alle tre episoder har fundet sted i Mørkøv.

Der er ifølge anklageskriftet ikke tale om hverken voldtægt eller anden form for tvang, men det er i sig selv ulovligt at have et seksuelt forhold til en person under 15 år.

To af episoder skete dagen før branden i Strandparken i maj i år. Dels havde den 17-årige dreng fra Jyderup samleje med pigen, men han er også tiltalt for andet seksuelt forhold end samleje ved at have indført en flaske i den 14-årige piges skede.

Denne episode blev filmet med pigens mobiltelefon af den 15-årige dreng fra Hvidovre. Han er blevet tiltalt for at have taget del i det seksuelle forhold til den mindreårige pige.

Samtidig er begge drenge tiltalt for at have krænket pigens blufærdighed ved at sende og vise videosekvensen til flere andre personer.

- Idet pigen er mindreårig, er videooptagelsen at betragte som børneporno, og derfor er drengene også tiltalt for både besiddelse og deling af børneporno, siger anklagerfuldmægtig ved Midt- og Vestsjællands Politi, Anders Rechendorff, til dagbladet Nordvestnyt.

Det er uvist, hvordan den 17-årig dreng fra Jyderup og den 15-årige dreng fra Hvidovre stiller sig til de i alt seks tiltaleforhold i relation til den 14-årige pige.

arrow Nu afgøres sagen om brændt mølle
10. april 2018 kl. 15:31 Opdateret: kl. 11:07
arrow Sex med 13-årig: Drengs forklaring modsiges af to år gammel chat
26. januar 2018 kl. 16:52 Opdateret: kl. 17:02
arrow Møllesag: Drenge filmede og delte sex-video
26. januar 2018 kl. 13:27 Opdateret: kl. 13:27

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk