13. december 2017
Fra på tirsdag er det muligt at brevstemme til kommunalvalget. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Fra på tirsdag er det muligt at brevstemme til kommunalvalget. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Valgkampen er i gang - nu kan der brevstemmes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valgkampen er i gang - nu kan der brevstemmes
Holbæk KV17 - 09. oktober 2017 kl. 06:37
Af Christina Quist
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For politikerne i Holbæk Kommune har der stået kommunalvalg på dagsordenen i en længere periode. Og nu får borgerne så også reel mulighed for at blande sig og give deres meninger til kende. For fra på tirsdag den 10. oktober og frem til fredag den 17. november kan der brevstemmes til byrådsvalget.

Ved årets kommunalvalg er der mulighed for at brevstemme fire steder i Holbæk Kommune: Borgerservice i Holbæk, samt på bibliotekerne i Jyderup, Tølløse og Svinninge. Her skal man blot møde op med gyldig legimitation som for eksempel sundhedskort, kørekort eller pas for at stemme i et nogle nærmere bestemte tidsrum.

For de borgere, der skal brevstemme i år og som ønsker at stemme personligt på en af kandidaterne, er der godt nyt.

En lovændring har nemlig medført, at det første gang bliver muligt at se navnene på kandidaterne fra de forskellige partier og lister, når stemmen skal afgives. I modsætning til tidligere vil det ligeledes være muligt at se de forskellige valgforbund på de ophængte lister på afstemningsstederne. Det fortæller Lotte Strøm fra Koncernservice i Holbæk Kommune.

Hvis man som borger ikke kan møde op på afstemningsstederne på valgdagen på grund af sygdom eller manglende førlighed, er der ingen grund til at fortvivle. Det er nemlig også mulighed for at stemme i eget hjem.

I så fald skal der laves en ansøgning på borger.dk eller udfylde et skema om »Anmodning om adgang til at afgive stemme i hjemmet« og sende til Borgerservice. Skemaet kan hentes på Holbæk Kommunes hjemmeside.

Hvis en borger eller dennes pårørende er indlagt på sygehuset, når kommunal- og regionsvalget afholdes, så kan der afgives brevstemmer der.

I boligformer som plejehjem, beskyttede boliger, kvindekrisecentre, almene plejeboliger, ustøttede private plejeboliger og friplejeboliger får beboerne også mulighed for at brevstemme. Her vil stemmemodtagere fra Holbæk Kommune komme forbi og modtage brevstemmerne.

CQ

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk