18. oktober 2021
"Vi skal ud af busken, så borgerne kan finde ud af, hvor vi står - og at det skal være på Sjælsmark Kaserne, hvis det skal være i Hørsholm, renseanlægget skal ligge," siger Thorkild Gruelund om baggrunden for sit initiativsretsforslag. Foto: Morten Timm
gallery icon

Se billedserie

"Vi skal ud af busken, så borgerne kan finde ud af, hvor vi står - og at det skal være på Sjælsmark Kaserne, hvis det skal være i Hørsholm, renseanlægget skal ligge," siger Thorkild Gruelund om baggrunden for sit initiativsretsforslag. Foto: Morten Timm
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil hive politikerne ud af busken til beslutning: Nuværende placering af renseanlæg skal droppes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil hive politikerne ud af busken til beslutning: Nuværende placering af renseanlæg skal droppes

Med et initiativsretsforslag vil Thorkild Gruelund give borgerne klarhed over, hvor de enkelte partier står omkring placeringen af et nyt renseanlæg i Hørsholm

Hørsholm - 24. august 2021 kl. 11:32
Af Morten Timm

Protesterne mod et nyt stort fælleskommunalt rensningsanlæg på Agiltevej vokser og vokser. Det ændrede et velbesøgt borgermøde i torsdags, hvor Novafos forsøgte at kaste mere lys over sagen, heller ikke på.

arrow Læs også: DEBAT: Nyt renseanlæg - ja, men...

Nu forsøger SocialKonservatives Thorkild Gruelund i valgkampens spæde start at presse en politisk stillingtagen til placeringen af et nyt renseanlæg i Hørsholm. Det sker med et initiativsretsforslag, som skal behandles på kommunalbestyrelsens møde på mandag den 30. august.

"Der er brug for et klart politisk signal. Ikke mere snak," slår Thorkild Gruelund fast.

Forslaget indeholder to afgørende elementer. Først at Hørsholm Kommunalbestyrelse vil have Novafos til at indstille den videre planlægning af et renseanlæg ved Agiltevej. Derefter at kommunalbestyrelsen ønsker det nye renseanlæg placeret på Sjælsmarks Kasernes område.

"Jeg mener, at der nu er behov for, at partierne i kommunalbestyrelsen giver til kende, hvad de vil," fortsætter Gruelund.

Ud af busken

Den SocialKonservative partiformand bemærkede på torsdagens borgermøde, at der blandt hans politikerkollegaer var en udpræget velvilje til at finde en anden placering til kommende fælleskommunale rensningsanlæg.

"Vi skal komme ud af busken, så borgerne kan finde ud af, hvor vi står - og at det skal være på Sjælsmark Kaserne, hvis det skal være i Hørsholm, renseanlægget skal ligge," forklarer Gruelund videre om baggrunden for hans initiativsretsforslag.

Artiklen fortsætter under foto...

Området ved Sjælsmark Kaserne, der ejes af forsvaret, vil være et oplagt sted at etablere et nyt fælles kommunalt rensningsanlæg, mener Thorkild Gruelund fra SocialKonservative og vil nu have resten af kommunalbestyrelsen til at tage stilling. Luftfoto: Søren Dahlbergen

"Jeg mener ikke, at vi kan byde borgerne, de mange års usikkerhed, hvis de nuværende planer ved Agiltevej kører videre. Det er 300 boliger, der i området står til at miste værdi. Derfor er det afgørende vigtigt, at vi nu kan få den lukket og slukket en gang for alle og i stedet pege på en alternativ placering og få det undersøgt nærmere," siger Gruelund til Ugebladet.

FAKTA
Sådan har Thorkild Gruelund formuleret sit initiativretsforslag til kommunalbestyrelsesmødet på mandag den 30. august 2021:


Hørsholm Kommunalbestyrelse udtrykker ønske om, at Novafos indstiller planlægningen af et fælleskommunalt renseanlæg ved motorvejen / Agiltevej.
Såfremt et nyt renseanlæg skal etableres i Hørsholm Kommune, ønsker kommunalbestyrelsen anlægget placeret på Sjælsmarks Kasernes område. Kommunalbestyrelsen ser gerne at forarbejde, analyser og dispensationsansøgninger etc. igangsættes på kaserneområdet.
Kommunens administration pålægges at meddele bestyrelsen og direktion i Novafos denne tilkendegivelse.
Nej til eksperterne

Han hæfter sig desuden ved, at borgermødet overhovedet ikke afklarede noget i sagen, hvor "Borgergruppen mod det nye renseanlæg" gennem længere tid har lagt et hårdt pres på både politikerne i Hørsholm Kommunalbestyrelse og Novafos for at fremtvinge nogle svar.

"Nu har vi hørt på eksperterne, og vi må sige nej til dem. Noget, der skal være færdig om 15-16 år og med så stor betydning for nærområdet, det kan vi ganske enkelt ikke byde de mange borgere. Derfor ser jeg det som indlysende, at vi i kommunalbestyrelsen beslutter, at renseanlægget skal ligge et andet sted, hvis det skal ligge i Hørsholm - også selv om det bliver dyrere og der er noget med nogle fredningsbestemmelser. Der har jo ligget en kaserne der i 50 år, så kan andre anvendelser også lade sig gøre," mener han

Nye placeringer i spil

Efter borgermødet i torsdag har vandselskabet Novafos' direktør Carsten Nystrup netop meldt ud, at de er kommet med fem alternative placeringer - tilsat for-og-imod-argumenter - som Hørsholms politikerne nu skal tage stilling til.

Det ændrer ikke noget for Thorkild Gruelund, der holder fast i sit initiativsretsforslag, da det en gang for alle kan lukke Agiltevej-placeringen.

arrow DEBAT: En fejlbeslutning af dimensioner
16. september 2021 kl. 14:00 Opdateret: kl. 14:30
arrow DEBAT: Ikke Hørsholm men Novafos som har brug for nyt renseanlæg
30. august 2021 kl. 18:05 Opdateret: kl. 18:08
arrow Efterlyser analyse af andre løsninger end fælles renseanlæg
27. august 2021 kl. 04:58 Opdateret: kl. 07:36
Rejser du til udlandet i år?