25. marts 2019
Dorthe Nors. 	Pressefoto
Dorthe Nors. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Verdenskendt forfatter kommer til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdenskendt forfatter kommer til byen
Hørsholm - 13. marts 2019 kl. 10:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag den 19. marts klokken 19.00 besøger intet mindre end en verdensberømt dansk forfatter Hørsholm Bibliotek.

Få nulevende danske forfattere har så spændende en fortælling om deres litteraturs vej ud i verden som Danmarks internationale forfatterstjerne Dorthe Nors. Hun debuterede i 2001 med romanen Soul, men hendes navn kom især på alles læber i forbindelse med, at det amerikanske Boston Review i 2009 udgav en af Nors noveller, hvilket førte til oversættelser i magasiner som Harper's Magazine, Guernica og Fence.

I 2013 kulminerede det, da det anerkendte magasin The New Yorker udgav novellen 'Hejren' fra novellesamlingen Kantslag (2008). Dorthe Nors var hermed den første dansker nogensinde, som fik trykt sin tekst i bladet - hvilket heller ikke gik ubemærket hen i de danske medier. I 2017 var hun med romanen »Spejl, skulder, blink« finalist til prisen The Man Booker International.

Dorthe Nors vil den 19. marts på Hørsholm Bibliotek med udgangspunkt i sin seneste novellesamling »Kort over Canada« blandt andet fortælle om det at skrive kortformattekster, nemlig noveller, fortælle om temaer i forfatterskabet og om sin litteraturs vej ud i verden. Foredraget hører under bibliotekets forårs-minitema »Store fortællinger, korte formater«, hvor der med to arrangementer sættes fokus på de korte fortælleformater, kortfilm og noveller, som ofte må vige pladsen for længere formater som spillefilm og romaner, hvilket de ikke altid har fortjent.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede