
Den ældre kvinde fik stjålet kontanter og et armbåndsur i sit eget hjem
En 93-årig beboer på Ellesø Allé i Vedbæk var fredag eftermiddag udsat for en aldeles påtrængende kvindelig tricktyv. Under påskud af at være den nye nabo havde hun sammen med en ukendt medgerningsmand held med at stjæle både kontanter og et ur fra beboerens taske.
Nordsjællands Politi oplyser, at det fredag omkring kl. 16 ringede på den ældre kvindes dør. Uden for stod kvinden og sagde, at hun var den nye nabo og ønskede noget vand, da hendes eget vand var i udu.
Mens hun talte maste hun sig samtidig selv indenfor i boligen. Selvom den 93-årige bad hende om at gå igen, fortsatte kvinden, og de endte ude i køkkenet, hvor kvinden fik en flaske vand.
Mens de opholdt sig dér, listede en ukendt person listet ind i boligen og stjal både kontanter og et armbandsur fra anmelderens taske.
Den kvindelige tricktyv beskrives som brun i huden med sort hår og almindelig af bygning. Hun havde et mørkt tørklæde for munden.
Nordsjællands Politi vil gerne høre fra personer, der mener at have set kvinden med eller uden medgerningsmanden. Henvendelse kan ske på tlf. 1-1-4.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her