22. juli 2018
Det er vigtigt at gøre noget ved trafikken på Usserød Kongevejen, mener Peter Antonsen (Borgerlisten).Foto: Lars Sandager Ramlow
Det er vigtigt at gøre noget ved trafikken på Usserød Kongevejen, mener Peter Antonsen (Borgerlisten).Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trafikken skal glide lettere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trafikken skal glide lettere
Hørsholm - 15. december 2017 kl. 06:11
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med omkring 250 nye boliger på Hospitalsgrunden og et generelt stigende antal biler i trafikken ser Hørsholm Kommune sig nødsaget til at gøre noget ved fremkommeligheden på Usserød Kongevej. En trafikanalyse udarbejdet af Rambøll konstaterer, at der allerede i dag er udfordringer på Usserød Kongevej, hvor gennemsnitshastigheden i myldretidstrafikken både om morgenen og om eftermiddagen er under 25 kilometer i timen.

- Rapporten finder, at det i dag tager mellem fem og seks minutter at køre fra krydset ved Frederiksborgvej til Ved Højmosen i myldretiden. Det skal man jo gøre op, om er acceptabelt eller uacceptabelt, og hvor mange millioner man i så fald vil sætte af til at gøre noget ved det. De overvejelser skal det nye Miljø- og Planlægningsudvalg gøre sig, men som vi ser det i dag, skal det helst ikke blive mere besværligt at køre ad Usserød Kongevej, siger Peter Antonsen (Borgerlisten), afgående formand for Miljø- og Planlægningsudvalget.

Miljø- og Planlægningsudvalget besluttede på deres møde torsdag at godkende trafikanalysen og arbejde videre med dens anbefalinger. De består i at lave busprioritering, at lave et nyt lyssignal ved Birkevej, at optimere samordningen mellem lyssignalerne, at optimere signalstyringen i lyskrydsene, at dosere trafikken og at lave rutevejledning og parkeringshenvisning.

- Det er nogle forskellige tiltag til, hvordan man kan effektivisere trafikken på Usserød Kongevej, og de vil indgå i det videre arbejde. Men det kan også være, der kommer andre gode idéer ind i billedet undervejs, siger Peter Antonsen og fortsætter:

- Det er vigtigt at gøre noget, fordi vi skal have en acceptabel trafikafvikling på Usserød Kongevej.

Tiltagene forventes at koste i alt 5,8 kroner, og her er doseringen af trafikken ikke medregnet, da udgiften til dette afhænger af i hvilket omfang, vejene skal bygges om. De største udgiftsposter udgøres af to millioner kroner til det nye lyssignal ved Birkevej, 1,2 millioner kroner til optimering af styringen mellem lyssignalerne og 1,4 millioner kroner til rutevejledning og parkeringshenvisning. Ingen af de konkrete projekter er dog endeligt besluttet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk