21. november 2018
Et voldeligt overfald på Kokkedal Station får nu konsekvenser for fire teenagere. Foto: Lars Sandager Ramlow
Et voldeligt overfald på Kokkedal Station får nu konsekvenser for fire teenagere. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teenagere dømt for voldeligt overfald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teenagere dømt for voldeligt overfald
Hørsholm - 10. juli 2018 kl. 05:32
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ung mand blev natten til den 20. januar sparket og slået så voldsomt, at han brækkede næsen og fik blå mærker adskillige steder i hovedet. Overfaldet skete på Kokkedal Station mellem klokken 01.20 og klokken 02 om natten, og de fire teenagere, der stod bag, er nu alle blevet dømt for det voldelige overfald. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Retten i Helsingør uddelte i midten af juni således fængselsstraffe til de fire teenagere, der er i alderen 15 til 19 år, og mens tre af de dømte i første omgang ikke skal bag tremmer, idet deres domme er betingede, skal den ældste overfaldsmand på 19 år ruske tremmer i 40 dage. Det fremgår af dombogen.

Den 19-årige mand var ifølge dombogen den, der optrådte mest voldsomt under overfaldet. Han skulle således have skubbet det mandlige offer flere gange i brystet og forsøgt at slå ham med knytnæve i ansigtet. Til sidst lykkedes det også den 19-årige at slå offeret i ansigtet to gange.

En 16-årig og en 17-årig dreng spillede også en rolle i overfaldet, idet de sparkede offeret i ansigtet, mens han lå på jorden. En 15-årig pige medvirkede også, idet hun holdt offerets kæreste, som forsøgte at standse overfaldet, tilbage.

Den 19-årige mand har allerede flere domme på samvittigheden, fremgår det af dombogen. Sidste år blev han således ligeledes dømt ved Retten i Helsingør for vold. Her blev han idømt 30 dages betinget fængsel, mens han ved Københavns Byret også blev dømt for vold og hærværk i maj i år. Her blev han idømt 60 dages betinget fængsel. På grund af de tidligere domme blev den 19-årige idømt i alt fire måneders fængsel for overfaldet, hvoraf de 40 dage altså skal afsones, mens den resterende del af fængselsstraffen er betinget.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk