24. november 2017
Integrationsminister Inger Støjberg (V) har besøgt udrejsecentret på Sjælsmark flere gange. Her ses hun under et besøg i 2015. Foto: Allan Nørregaard
Integrationsminister Inger Støjberg (V) har besøgt udrejsecentret på Sjælsmark flere gange. Her ses hun under et besøg i 2015. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Støjberg sylter Sjælsmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støjberg sylter Sjælsmark
Hørsholm - 09. november 2017 kl. 04:03
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgmester i Hørsholm Morten Slotved (K) vil gerne have en forklaring af integrationsminister Inger Støjberg (V). For da ministeren for knap to år siden meddelte, at udrejsecentret på Sjælsmark Kaserne var kommet for at blive, sagde hun samtidig, at hun havde iværksat en sikkerhedsvurdering, som det var blevet efterspurgt. Men siden har Hørsholm Kommune ikke hørt noget til sikkerhedsvurderingen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Jeg vil have, at integrationsministeren kommer ud af sit skjul og fortæller, hvad risikoen er derude. Det har hun lovet naboerne, og det har hun lovet kommunen. Der er skabt en kæmpe koncentration af asylansøgere på et meget lille område, og det er utroligt, at det ikke bliver taget mere seriøst, siger Morten Slotved.

Frederiksborg Amts Avis har søgt flere aktindsigter og stillet adskillige spørgsmål til sikkerhedsvurderingen, men der er hverken dukket dokumenter eller svar op. Ministeren ønsker heller ikke at besvare spørgsmål om sikkerhedsvurderingen, men henviser til Rigspolitiet. Udrejsecentret bliver dog, hvor det er, understreger Inger Støjberg, der selv besøgte centret i fredags og måtte eskorteres væk af sine PET-vagter, da der opstod tumult.

- Jeg har ikke ændret syn på nødvendigheden af at beholde Sjælsmark som udrejsecenter. Tværtimod, siger Inger Støjberg til Frederiksborg Amts Avis og tilføjer, at hun har »fuld tillid til myndighedernes drift af stedet«.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk