25. januar 2021
Hørsholm vil næste år spare 770.000 kroner på tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelser til børn med hjemmeboende handicappede børn under 18 år - uden serviceforringelse, forsikrer kommunens centerchef. Foto: Free/Colourbox
Hørsholm vil næste år spare 770.000 kroner på tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelser til børn med hjemmeboende handicappede børn under 18 år - uden serviceforringelse, forsikrer kommunens centerchef. Foto: Free/Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sparekniv: Her henter kommune penge fra handicappede børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sparekniv: Her henter kommune penge fra handicappede børn

Forældre til børn med handicap skal have tilskud - men ikke til alt. Hørsholm kommune vil se nøjagtigere på, hvad man kan få tilskud til, fremgår det af budgetreduktion på området

Hørsholm - 03. december 2020 kl. 12:05
Af Fred Jacobsen

Med en besparelse på 770.000 kr. årligt fra næste år popper posten 'Tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelse' op i budgetaftalen på Børne- og skoleområdet som den største enkeltpost på listen over budgetreduktioner på sammenlagt ca. 2,6 millioner kroner.

arrow Læs også: Handleplan med afkast: Store besparelser på specialundervisning

Beløbet er sat sammen af tabt arbejdsfortjeneste til forældre med handicappede børn og såkaldte merudgiftsydelser. Det kan være forskellige ønsker om tilskud til kørsel, indkøb af særlige madvarer eller andre merudgifter, som forældre til et handicappet barn på under 18 år i eget hjem står over for.

FAKTA
Merudgiftydelse:
  • 57 borgere modtog i 2018 merudgiftsydelser for sammenlagt 2,1 millioner kroner.
  • Det er 37.500 kr. i gennemsnit
  • I 2015 modtog 107 borgere ydelsen for 4,3 millioner kroner.

Tabt arbejdsfortjeneste
  • 43 forældre fik udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i 2018 for 6,4 millioner kroner.
  • Det er 148.800 kroner i gennemsnit pr. modtager.
  • I 2015 fik 49 forældre erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for sammenlagt 7,6 millioner kroner - eller 156.100 i gennemsnit pr. modtager.

2019 og 2020 ligger niveauet nogenlunde som i 2018, oplyser centerchef Klaus Poulsen fra Hørsholm Kommue.


Kilde: Center for Børn og Voksne, Hørsholm Kommune
En skal-bestemmelse

Det er en såkaldt skal-bestemmelse i lovgivningen, som gør, at kommunen er forpligtet til at yde tilskud til både tabt arbejdsfortjeneste og forældrenes ekstra udgifter.

Besparelsen er ifølge centerchef for børn og voksne, Klaus Poulsen, ikke ensbetydende med en generel nedsættelse af servicenivauet for forældre til handicappede børn.

"Nogle vil måske opleve forringelser," siger centerchefen og forklarer, hvordan administrationen er nået frem til at finde de 770.000 kr., man godt mener kan undværes.

Og som politikerne så gladeligt 'kradsede ind' da de sad og skulle have kommunens budget til at hænge sammen.

Færre og strammere

Vi har tilpasset os gennem opkvalificering af medarbejdere og større fagligt fokus på den ene side, og en nøje gennemgang af afgørelser i Ankestyrelsen om, hvad der gives tilskud til, på den anden. Vi er i højere grad opmærksomme på, at vores afgørelser er i overensstemmelse med gældende praksis fra Ankestyrelsen og på sektoransvarlighed mellem regionen og kommunen. Man kan sige, at vi ser lidt strammere på det, men der er også et fald i antal af modtagere gennem de seneste par år, " fortæller Klaus Poulsen til Ugebladet.

Mellem 2015 og 2018 er antallet af borgere, der har modtaget penge som merudgiftsydelse, næsten halveret. Tilsvarende er de samlede udgifter faldet.

Beløbsmæssigt fylder tabt arbejdsfortjeneste til forældre med handicappede børn i eget hjem en pæn del. Her har antallet af borgere, der modtager støtten, været nogenlunde konstant gennem årene.

arrow 'Høster' lille million på få flygtninge
25. november 2020 kl. 15:02 Opdateret: kl. 14:58
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?