20. juli 2018
Her ses Søren Andersen, formand for Hørsholm Lille Skoles bestyrelse, sammen med Marianne Andersen, leder på Hørsholm Lille Skole. Foto: Lars Sandager Ramlow
Her ses Søren Andersen, formand for Hørsholm Lille Skoles bestyrelse, sammen med Marianne Andersen, leder på Hørsholm Lille Skole. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skole har stævnet kommunen: Man kan ikke undgå at føle sig tromlet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skole har stævnet kommunen: Man kan ikke undgå at føle sig tromlet
Hørsholm - 05. juli 2018 kl. 05:06
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En retssag mellem Hørsholm Kommune og Hørsholm Lille Skole er under opsejling. Det skyldes, at Hørsholm Lille Skole har stævnet Hørsholm Kommune, fordi skolen ønsker at bevare og mener at have vundet hævd på et knap 3000 kvadratmeter stort grønt areal ved Hannebjerg-grunden, som der skal bygges rækkehuse på. Men Hørsholm Lille Skole undrer sig nu over Hørsholm Kommunes svar på stævningen. I svaret gør kommunens advokat det nemlig klart, at kommunen ikke ønsker at indgå i retsmægling.

- Måske synes de, det er spild af tid at tale med os, siger Søren Andersen, bestyrelsesformand for Hørsholm Lille Skole og tilføjer, at det ikke ser ud til, at kommunen har brugt lang tid på stævningen.

- Det er meget formelt og fåmælt, det er en blank afvisning. Vi kom trods alt med nogle ret klare invitationer til dialog, så man kan jo ikke undgå at føle sig tromlet, siger han.

En landinspektør har tidligere afgjort, at Hørsholm Lille Skole ikke har vundet hævd på det grønne areal ved Hannebjerg-grunden. Efter skolens ønske blev der nemlig afholdt skelforretning i februar, og det var her, at landinspektøren, som skolen selv havde hyret til opgaven, afgjorde sagen til kommunens fordel.

Skolen vurderer dog at have gode kort på hånden i en kommende retssag.

- Dels kan skolen opnå brugshævd, fordi de allerede efter 20 års brug kan have en ret til at kunne blive ved med at bruge området, dels er der den gamle aftale på et stykke grund, som Højskolen i sin tid i 1969 overlod til kommunen. Grunden på 2230 kvadratmeter blev solgt for 1200 kroner ifølge tingbogen. En pris, der kunne indikere, at den ikke er solgt som en byggegrund, skriver skolen i en pressemeddelelse, mens Søren Andersen tilføjer:

- Vi mener stadig, at der er noget galt i hele processen. Kommunen har jo solgt skindet, før bjørnen er skudt, når bygherren loves noget, inden lokalplanen kommer i høring. Da det ikke har været muligt for os at komme i dialog med kommunen, er vi blevet nødt til at kommunikere via jura.

Ifølge Hørsholm Kommune var det ikke sandsynligt, at Hørsholm Lille Skole og kommunen ville nå til enighed, og derfor ønskede kommunen ikke at mægle før en retssag.

- Parterne havde i forbindelse med afholdelsen af skelforretningen på Hørsholm Lille Skole mulighed for i fællesskab at finde en mindelig løsning vedrørende det omtvistede område - dette var ikke muligt. Der blev truffet en afgørelse, som Lilleskolen nu har indbragt for domstolene. I lyset af, at både Hørsholm Lille Skole og kommunen foreløbigt har fastholdt de fremførte synspunkter, har kommunen skønnet, at det ikke ville være sandsynligt, at parterne skulle nå til enighed via retsmægling. Dette er grunden til, at kommunen ikke har anmodet om retsmægling. Kommunen ønsker i øvrigt ikke at udstrække sagen tidsmæssigt længere end højst nødvendigt, siger Betina Bojesen, centerchef for politik og borgerservice i Hørsholm Kommune.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk