24. juli 2021
Uddrag fra sidste uges døgnrapport hos Nordsjællands Politi for Hørsholm og omegn.
Uddrag fra sidste uges døgnrapport hos Nordsjællands Politi for Hørsholm og omegn.
Foto: Model
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se ugens politirapport: Voldtægt, knivstik, indbrud og en blotter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se ugens politirapport: Voldtægt, knivstik, indbrud og en blotter

Uddrag fra Nordsjællands Politis døgnrapport for Hørsholm og omegn fra den forgangne uge

Hørsholm - 20. juli 2021 kl. 11:42

UDEN FØRERRET En 57-årig mandlig bilist fra Allerød blev mandag den 19. juli sigtet for at køre bil, selv om han var frakendt førerretten. En patrulje stoppede ham på Sjælsmarksvej kl. 8.37.

arrow Læs også: Ny række af indbrud rammer Hørsholm

SPRITBILIST I UHELD Søndag den 18. juli kl. 4.14 kørte en 44-årig kvinde galt i et solouheld på Helsingørmotorvejen i sydgående retning ved Hørsholm, hvor bilen kørte ind i autoværnet. Ved ankomsten til stedet kunne en politipatrulje konstatere, at den 44-årige kvinde var spirituspåvirket, som hun blev sigtet for.

BLOTTER En 32-årig kvinde blev på en sti ved Poppelvej i Hørsholm lørdag den 17. juli kort før kl. 22 mødt af en smilende mand, som gik imod hende og lod sine bukser falde. Blotteren beskrives som dansk, 40-50 år, 160-165 cm høj, almindelig af bygning, kronraget, iført army­grønne bukser og en hvid t-shirt.

TRUENDE ADFÆRD Natten til lørdag den 17. juli kl. 00.34 indløb en anmeldelse om en truende mand på Rungsted Havn. Mand­en skulle have sagt til folk, at han ville stikke dem ned. Politiet kørte til stedet, hvor de traf en 32-årig mand, der opførte sig meget aggressivt. Han blev lagt i håndjern, sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kørt på stationen, hvor han fik lov at overnatte.

INDBRUD i en villa på Lupinvej i Hørsholm fredag den 16. juli mellem kl. 11.45 og 16.45. Havedør opbrudt. Tyvekoster ikke opgjort ved anmeldelsen.

INDBRUD Terrassedør opbrudt i villa på Bomosevej i Hørsholm, begået mellem fredag den 16. juli kl. 19 og til lørdag den 17. juli kl. 11. Stjålne effekter ikke opgjort ved anmeldelsen.

RÅDHUSINDBRUD Torsdag den 15. juli mellem kl. 16 og 20.30 var der indbrud i det gamle rådhus på Ådalsparkvej i Hørsholm. En rude i en dør blev knust, hvorefter der var foretaget indstigning på stedet. Ved anmeldelsen var der ingen oplysninger om eventuelle stjålne genstande.

RÆS Et ukendt antal biler og knallerter kørte torsdag den 15. juli kl. 21.35 ræs med høj fart på Holmegårdsvej i Kokkedal. En patrulje kørte til stedet, men alle de involverede køretøjer var i mellemtiden forsvundet derfra.

UDEN FØRERRET En 21-årig mandlig bilist fra Helsingør blev torsdag den 15. juli kl. 22.26 sigtet for at køre bil, selv om han havde kørselsforbud. En patruljevogn stoppede ham på Egevangen i Kokkedal.

VOLDTÆGT En 19-årig kvinde fra Kokkedal anmeldte torsdag den 15. juli kl. 14.33, at hun var blev voldtaget ved en fest i et hus i Fredensborg, som var foregået fra aftenen før til tidligt torsdag morgen, hvor forbrydelsen skulle være sket. Senere torsdag aften anholdt politiet en 20-årig mand fra Fredensborg, som blev sigtet for voldtægten og ved et grundlovsforhør fredag i Retten i Helsingør varetægtsfængslet i en uge. Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, og der blev nedlagt navneforbud. Den 20-årige nægter sig skyldig.

KNIVSTIK Uro og ballade på Circle K på Niverød Kongevej i Nivå endte onsdag aften den 14, juli med, at en 28-årig mand fra Nivå blev stukket i armen med en kniv på Nivåhøj. Klokken 22.15 indløb der anmeldelse om, at kunder og personale på Circle K blev generet af en mand. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf manden i selskab med fire andre mænd. De blev efter en samtale bedt om at forlade stedet. Klokken 23.43 kom så anmeldelsen om, at en mand var blevet stukket.
Patruljen fandt den 28-årige knivstukket mand, og det viste sig, at han var en af de personer, som tidligere på aftenen var blevet bortvist fra Circle K. Den 28-årige blev kørt med ambulance til hospitalet for behandling af sine skader.
Senere på natten kl. 04.17 blev en 19-årig mand fra Nivå anholdt og sigtet for at have stukket den 28-årige i armen. Den anholdte havde ligeledes været til stede på Circle K tidligere på aftenen og kendte offeret i forvejen.

INDBRUD Der blev stjålet smykker og kontanter ved et villaindbrud på Slettevang i Hørsholm, begået mellem tirsdag den 13. juli kl. 20 og onsdag den 14. juli kl. 20. Havedør opbrudt.

INDBRUD Natten til onsdag den 14. juli kl. 01.11 blev en mand set gå rundt med en lommelygte i en villa på Tjørnevej i Hørsholm. Patruljen kørte til adressen, men gerningspersonen var i mellemtiden forsvundet fra huset. Politihunde blev sat ind i eftersøgningen, men de havde heller ikke held til at finde dem.

SPIRITUSKØRSEL En 52-årig mand uden fast adresse blev tirsdag den 13. juli kl. 16.40 anholdt og sigtet for spirituskørsel. En patrulje overhalede på Helsingørmotorvejen i Hørsholm sydgående retning en varevogn, hvor de opdagede, at føreren sad og drak en øl. Varevognen blev standset, og den 52-årig mand blæste alkometeret op over det tilladte. Han blev taget med til udtagning af blodprøve for at fastslå den præcise promille. Derudover viste det sig, at han var blevet frakendt retten til at køre bil og stadig befandt sig i frakendelsestiden. Det blev han ligeledes sigtet for.

FALSKE INDSAMLERE To mænd og en kvinde forsøgte sig tirsdag den 13. juli kl. 11.19 foran KongevejsCentret i Hørsholm at samle penge ind til en hjælpeorganisation. En kvik borger fattede nemlig mistanke om, at det kunne være bedrageri og gik hen til kvinden og de to mænd og stillede spørgsmål til indsamlingen. Det fik de tre 'falske' indsamlere til at forlade stedet og køre væk i en udenlandsk indregistreret bil. En patrulje blev sendt til KongevejsCentret for at undersøge sagen nærmere, men de havde ikke held til at finde hverken bil eller indsamlere. Vidner bedes henvende sig på tlf. 114.

UDEN FØRERRET Natten til tirsdag den 13. juli kl. 2.10 blev en 19-årig mandlig bilist fra Hørsholm standset af en patrulje på Usserød Kongevej. Det viste sig, at han endnu ikke fået kørekort og dermed ikke retten til at føre bil. Den paragraf blev han sigtet for at overtræde.

INDBRUD Smykker og en bærbar computer blev stjålet ved et villaindbrud på Bolbrovej, Rungsted Kyst, begået mellem mandag den 12. juli kl. 20 og tirsdag den 13. juli kl. 14. Kældervindue opbrudt.

Kilde: Nordsjællands Politi

arrow Indbrudstyv slog til tre gange i samme kvarter
22. juli 2021 kl. 16:21 Opdateret: kl. 09:34
arrow Stak af med minigraver
22. juli 2021 kl. 16:02 Opdateret: kl. 16:05
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022