5. august 2021
Uddrag fra sidste uges døgnrapport hos Nordsjællands Politi for Hørsholm og omegn.
Uddrag fra sidste uges døgnrapport hos Nordsjællands Politi for Hørsholm og omegn.
Foto: Model
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se ugens politirapport: Fyldt partybus stoppet, hærværk og tyveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se ugens politirapport: Fyldt partybus stoppet, hærværk og tyveri

Uddrag fra Nordsjællands Politis døgnrapport for Hørsholm og omegn fra den forgangne uge

Opdateret 16. marts 2021 kl. 14:32
Hørsholm - 16. marts 2021 kl. 14:30

HUNDEBID Mandag den 15. marts omkring kl. 13 modtog politiet en anmeldelse om en løs hund, der løb rundt nær Mariehøj i Nivå og skabte utryghed. Et vidne så blandt andet en dreng blive bidt/nappet i et jakkeærme. En patrulje blev sendt til området, hvor det lykkedes at finde frem til hvor hunden og dens ejer bor. Sidstnævnte forklarede, at hundens halsbånd var knækket, hvorefter den løb væk. Hundeejeren var ikke bekendt med, at hunden skulle have bidt i en drengs jakkeærme. Patrulje valgt dog at sigte hundeejeren for overtrædelse af hundelovens bestemmelser ved ikke at have den under kontrol. Der var ikke indløbet nogen melding om, at en dreng var blevet bidt/nappet i jakkeærmet.

arrow Læs også: Mand sigtet: Biler endte i sammenstød på villavej

BILRÆS Søndag den 14. marts kl. 16.15 indløb der anmeldelse om, at to-tre biler kørte ræs på Ådalsparkvej i Hørsholm. En patrulje kørte til stedet, men det var ikke muligt at udfinde nogen biler eller personer, som kan sættes i forbindelse med hændelsen.

INDBRUD Et vindue på 1. sal blev opbrudt i en villa på Bukkeballevej, Rungsted Kyst, søndag den 14. marts kl. 1.15. Stjålne genstande var ikke opgjort ved anmeldelsen.

BØDEREGN-TIL-PARTYBUS 55 mennesker overtrådte forsamlingsforbuddet, da de fredag den 12. marts var gået ombord på en partybus, som en patrulje fra Nordsjællands Politi stoppede på Helsingørmotorvejen i Kokkedal kl. 19.32. Ti af passagererne var børn under 15 år, og patruljen udskrev 44 bøder til de voksne personer, der hver kan se frem til at skulle betale 2.500 kroner. Derudover kan både partybuschaufføren og firmaet, som ejer bussen, vente en bøde på 10.000 kroner. Passagererne deltog i noget, der bedst kunne betegnes som en familiefest, og størstedelen var fra Helsingør.

INDBRUD Et vindue i stueetagen blev opbrudt af ukendt gerningsperson ved et villaindbrud på Vingen i Hørsholm, begået fra fredag den 12. marts kl. 19.30 til søndag den 14. marts kl. 23. Stjålne effekter var ikke opgjort ved anmeldelsen.

BRAND Onsdag den 10. marts kl. 20.07 blev det anmeldt, at det brændte i en bolig i Skovparken i Nivå. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor brandvæsenet hurtigt fik den mindre brand under kontrol. Det blev også konstateret, at ingen personer kom til skade.

HÆRVÆRK Når man fjerner minestrimler, der er sat op for at afspærre en legeplads, takseres det som hærværk. Det er en 34-årig mand fra Roskilde og en 42-årig mand fra Nykøbing Falster sigtet for, efter at de havde fjernet strimlerne omkring en legeplads ved Egedalsvænge i Kokkedal. Ifølge anmeldelsen, der tilgik Nordsjællands Politi onsdag den 10. marts kl. 14.50, havde de to personer også chikaneret flere personer som var på stedet for at dele flyers ud. På Broengen fik en patrulje kontakt til de to personer, som så blev sigtet for hærværk, som her er at fjerne minestrimlerne. De to personer viste sig at have tilknytning til protestbevægelsen Men In Black.

HJULTYV Onsdag den 10. marts kl. 10.34 blev det anmeldt, at alle hjulene fra en Mercedes, som var parkeret på Ved Klædebo i Hørsholm mellem tirsdag den 9. marts kl. 18 og onsdag den 10. marts kl. 5, var blevet stjålet.

TYVERI Natten til tirsdag den 9. marts mellem kl. 03 og 07.20 indfandt to hætteklædte personer sig ved en villa på Bueager i Vedbæk. Her skruede de en udendørs designerlampe ned fra villaens mur, hvorefter de forsvandt med den. Det samme er sket ved en villa på Valdkær i Holte. Politiet kan ikke afvise, at der er forbindelse mellem de to hændelser.

KORTKLIP En enkelt bilist fik et klip i kørekortet og seks bilister blev sigtet for manglende brug af sikkerhedssele i forbindelse med en målrettet færdselsindsats fra Nordsjællands Politi. Den blev foretaget tirsdag den 9. marts mellem klokken 13 og 14 på Usserød Kongevej i krydset ved Fredensborg Kongevej i Kokkedal.

Kilde: Nordsjællands Politi

arrow Ude at samle affald: Elever finder taske med ammunition
21. marts 2021 kl. 08:15 Opdateret: kl. 16:08
arrow Mand på udrejsecenter truede personale
20. marts 2021 kl. 11:47 Opdateret: kl. 12:24
arrow Biler kørte ræs ved beboelseskvarter
15. marts 2021 kl. 11:40 Opdateret: kl. 14:46
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?