18. oktober 2019
Op mod 50 frivillige var på arbejde på én gang, da Røde Kors genbrugsbutik i Hørsholm slog dørene op torsdag. Her fejrede de frivillige butikkens otte års fødselsdag, og det fik hundredvis af glade borgere til at lægge vejen forbi. Foto: Røde Kors
gallery icon

Se billedserie

Op mod 50 frivillige var på arbejde på én gang, da Røde Kors genbrugsbutik i Hørsholm slog dørene op torsdag. Her fejrede de frivillige butikkens otte års fødselsdag, og det fik hundredvis af glade borgere til at lægge vejen forbi. Foto: Røde Kors
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Røde Kors butik blev væltet af glade kunder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røde Kors butik blev væltet af glade kunder
Hørsholm - 11. oktober 2019 kl. 05:17
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Op mod 50 frivillige var på arbejde på én gang, da Røde Kors genbrugsbutik i Hørsholm slog dørene op torsdag.

Her fejrede de frivillige butikkens otte års fødselsdag, og det fik hundredvis af glade borgere til at lægge vejen forbi.

Samtidig var næsten tyve frivillige på arbejde i Røde Kors Møbelbutik i Kokkedal Industripark, og også her lagde mange kunder vejen forbi.

- Da jeg åbnede genbrugsbutikken i dag, var der en enormt lang kø af kunder, der stod klar udenfor i solskinnet, fortæller Leif B. Johansen, der er leder af Røde Kors genbrugsafdeling i Hørsholm.

- Jeg bød dem velkommen, og der kom en masse positive spørgsmål. På slaget ti åbnede vi. I det første kvarter holdt jeg døren, og jeg talte 147 kunder, der gik ind i butikken. Derefter væltede det ind resten af dagen, fortæller en glad Leif B. Johansen, da han efter fødselsdagen er på vej hjem.

Faktisk har der været så mange kunder i butikken i løbet af dagen, at de frivillige måtte sætte et ekstra kasseapparat op, så der var mulighed for at betjene de mange kunder.

Leif B. Johansen vil efter den veloverståede fødselsdag gerne benytte anledningen til at sige tak til nogle af dem, der får det hele til at løbe rundt. Her fremhæver lederen de frivilliges imponerende indsats, men han retter også blikket mod dem, der dagligt donerer til Røde Kors.

- Alt, hvad vi har, er doneret til os. Det er simpelthen imponerende. Hvis vi på nogen måde kan sige tak for det, så vil vi gerne gøre det, lyder det fra Leif B. Johansen.

Da klokken blev tre torsdag eftermiddag havde butikken haft mere end 800 ekspeditioner. På samme tidspunkt var der solgt flere end 8000 varer.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede