7. maj 2021
Kommunalbestyrelsen har vedtaget et forslag, der betyder, at beboere i Mikkelborg Park skal deltage i en forsøgsordning og sortere deres affald. Dog kun frivilligt. Foto: Miljøstyrelsen
Kommunalbestyrelsen har vedtaget et forslag, der betyder, at beboere i Mikkelborg Park skal deltage i en forsøgsordning og sortere deres affald. Dog kun frivilligt. Foto: Miljøstyrelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politisk flertal for skraldeforsøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk flertal for skraldeforsøg
Hørsholm - 01. oktober 2016 kl. 06:48
Af Anna Törnqvist Jensen

Det skabte en længere debat, da kommunalbestyrelsen skulle tage stilling til, om beboere i Mikkelborg Park som led i en forsøgsordning skal sortere deres husholdningsaffald. Spørgsmålet var forinden blevet behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget, hvor forslaget blev stemt ned, idet Liberal Alliances Troels Moe, Venstres Ove Petersen og Konservatives Thorkild Gruelund stemte imod, mens udvalgsformand Peter Antonsen (Borgerlisten) stemte for sammen med Kristin Arendt (K). Peter Antonsen var så utilfreds med den afstemning, at han havde begæret sagen i kommunalbestyrelsen, hvor borgmester Morten Slotved (K) indledte med at forklare, at Konservative nu støttede forslaget som en samlet gruppe.

- Vi er blevet enige om at sige, at vi godt vil anbefale at stemme for. Det er en del af en fælles indsats for alle Norfors fællesskabskommunerne, og det er relevant at se, hvad man får af erfaringer med det, sagde borgmesteren på kommunalbestyrelsesmødet.

Forslaget er en del af et tværkommunalt samarbejde om affaldssortering og stammer fra et EU-direktiv og en regeringsbeslutning, som kræver, at kommunerne skal tage stilling til, hvordan affald skal håndteres. Forslaget er et pilotprojekt, hvor beboere i Mikkelborg Park skal sortere deres affald efter frivillighedsprincippet.

Liberal Alliance erklærede sig dog imod idéen.

- Vi er ikke imod at sortere affald, jeg har det bare sådan, at der er 98 kommuner i Danmark, som nu alle sammen går i gang med at undersøge, hvordan vi kan håndtere det smartest. Lad dog de andre undersøge, hvad der er smartest. Der sker en ufattelig stor teknologisk udvikling, og jeg synes, vi skal afvente at se, hvad de andre gør, sagde gruppeformand Troels Moe.

Det affødte dog en del modangreb fra Konservative, Socialdemokratiet og Radikale.

Forsøget, der er afsat 200.000 kroner til, blev godkendt på kommunalbestyrelsesmødet af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale, Konservative, Venstre og løsgængeren Gitte Burchard. Imod stemte Liberal Alliance. Peter Antonsen (Borgerlisten) deltog ikke i kommunalbestyrelsesmødet.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?