19. april 2021
Flere kommunalbestyrelsesmedlemmer fortæller nu, at administrationen har tilbageholdt centrale oplysninger i forbindelse med den samlede økonomi bag PH Park, der har gjort det umuligt for dem at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Illustration: Calum A/S
gallery icon

Se billedserie

Flere kommunalbestyrelsesmedlemmer fortæller nu, at administrationen har tilbageholdt centrale oplysninger i forbindelse med den samlede økonomi bag PH Park, der har gjort det umuligt for dem at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Illustration: Calum A/S
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere: Vigtige oplysninger om PH Park er blevet tilbageholdt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere: Vigtige oplysninger om PH Park er blevet tilbageholdt

Flere kommunalbestyrelsesmedlemmer fortæller nu, at administrationen har tilbageholdt centrale oplysninger i forbindelse med den samlede økonomi bag PH Park, der har gjort det umuligt for dem at træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

Hørsholm - 27. februar 2021 kl. 05:06
Af Sophus Zarrs Soelberg

Flere politikere fra kommunalbestyrelsen i Hørsholm fortæller nu, at der er blevet tilbageholdt centrale oplysninger i forbindelse med prestigebyggeriet PH Park.

arrow Læs også: Kommentar: Fortællinger fra et lukket land kan rumme rigtigheder

Byggeriet, der skal opføres på den gamle sygehusgrund i Hørsholm, er gennem de seneste uger blevet diskuteret flittigt, og nu står flere politikere frem med alvorlige beskyldninger om tilbageholdte oplysninger.

Det er tidligere kommet frem, at byggeriet kommer til at koste Hørsholm Kommune omkring 42 millioner kroner, og flere medlemmer i kommunalbestyrelsen mener, at de er blevet stillet falske forudsætninger i udsigt, da de troede, at der ville komme en indtægt ved salget fra PH Park, og at de derfor var med til at stemme byggeriet igennem.

Helt centralt står et møde i Økonomiudvalget den 16. august 2018, hvor man beslutter, at byggeriet skal have parkeringspladser under jorden til en pris på mere end 100 millioner kroner. Det er blandt andet på grund af denne beslutning, at byggeriet ender med at blive en investering for Hørsholm Kommune og ikke en indtægt. Det har Viceborgmester Henrik Klitgaard tidligere forklaret til Frederiksborg Amts Avis.

Ole Stilling, der er direktør for By og Erhverv i Hørsholm Kommune, bekræfter, at det var på dette møde i Økonomiudvalget den 16. august 2018, at beslutningen blev truffet, ligesom udvalgets medlemmer ifølge direktøren blev gjort opmærksomme på, hvad beslutningen ville betyde for den samlede økonomi. Med baggrund i en rapport fra erhvervsmægler- og rådgivningsvirksomheden Sadolin & Albæk oplyste Ole Stilling, at hvis man fastholdt kravet om underjordisk parkering, ville byggeriet ende med at koste kommunen, forklarer direktøren selv.

»Det er en skandale«

Dansk Folkepartis Glen Madsen mener dog ikke, at Økonomiudvalget er blevet tilfredsstillende orienteret om, at beslutningen vedrørende underjordisk parkering ville påvirke den samlede økonomi bag byggeriet, så man ville ende med at betale 42 millioner kroner for PH Park. Tværtimod fortæller han, at de afgørende oplysninger er blevet tilbageholdt.

- At Kommunalbestyrelsen med fuldt overlæg er forholdt adgangen til en rapport, der i 2018 blev udarbejdet for at belyse væsentlige og potentielt afgørende aspekter i forbindelse med det største udviklingsprojekt i byens historie - PH Park, er intet mindre end en skandale, der må have konsekvenser, siger Glen Madsen (DF).

Rapporten blev nemlig aldrig gjort tilgængelig for Økonomiudvalgets medlemmer, ligesom den ikke blev vist til den resterende kommunalbestyrelse, før den blev sendt til kommunalbestyrelsesmedlemmerne i denne uge.

I stedet blev side 20 af rapporten vist i Økonomiudvalget, mens rapportens resterende 65 sider kun blev set af administrationen. Da det samtidig ikke fremgår tydeligt på side 20 af Sadolin & Albæk-rapporten, hvad beslutningen betyder for den samlede økonomi, mener Glen Madsen ikke, at man overhovedet kan kalde det en gennemgang.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den famøse side 20 fra Sadolin & Albæk rapporten, som ifølge Ole stilling blev gennemgået med Økonomiudvalget den 16. august 2018.

-Der er ingen, der forlader økonomiudvalgsmødet med en opfattelse af, at PH Park bliver en omkostning og ikke en indtægt. Det er på alle leder og kanter stærkt utilfredsstillende, at vi kun får fremlagt én side fra en 66 sider lang rapport. Det kan ikke betegnes som en gennemgang af rapporten. Vi hører intet om den samlede økonomi på det møde, og derfor mener jeg, at vi er blevet forholdt relevante oplysninger, forklarer Glen Madsen og fortsætter:

- Vi troede stadig, at PH Park var en guldrandet forretning, og at der ventede kommunen et provenu på 100 millioner kroner. Vi fandt først ud af, at det ikke var tilfældet i 2019, siger han.

Forsvundne dokumenter

Efterfølgende har Glen Madsen bedt administrationen om at udlevere materiale fra den gennemgang, som Ole Stilling bidrog med til det omtalte Økonomiudvalgsmøde, men her oplyser administrationen, at det desværre ikke kan lade sig gøre.

»Det har desværre ikke været muligt at genfinde præsentationen, som blev fremvist på mødet«, fremgår det således af en mail sendt til Glen Madsen fra centerchef Katrine Aare Langer.

I Ugebladet Hørsholm er Thorkild Gruelund (Q), der også er medlem af Økonomiudvalget, tidligere citeret for, at han heller ikke kunne pege på, hvornår man gik fra underskud til overskud.

- Det er en efterrationalisering, men der har manglet en kugleramme i hele processen. Vi skulle have haft at vide, at nu er pengene brugt, og hvad vi så vil. Det spørgsmål fik vi mig bekendt ikke. Nemlig hvornår vi gik fra overskud til underskud. Jeg ved det ikke, har han således udtalt.

Liberal Alliances Jakob Nybo, der ligeledes sidder i Økonomiudvalget, kan heller ikke genkende, at man den 16. august 2018 skulle være blevet oplyst om, at underjordisk parkering ville påvirke den samlede økonomi i PH Park projektet.

- Jeg gik derfra med en tro på, at projektet ville indbringe kommunen et trecifret millionbeløb, siger Jakob Nybo (LA).

V: Vi skulle have set rapport

Hos Venstres Ann Lindhardt vækker det undren, at man ikke har fået adgang til rapporten fra Sadolin & Albæk, da rapporten omhandler centrale oplysninger om den samlede økonomi bag PH Park.

- Jeg er ikke blevet forelagt eller tilsendt Sadolin & Albæk-rapporten i 2018, og det er dybt bekymrende. At rapporten er blevet tilbageholdt for kommunalbestyrelsens medlemmer er dybt kritisabelt, og jeg er uforstående overfor, at administrationen har vurderet ikke at udlevere det fulde materiale, der skal ligge til grund for at vedtage vigtige beslutninger om byens fremtid og økonomi, siger Ann Lindhardt (V).

Samtidig kritiserer Ann Lindhardt, at kommunalbestyrelsen har truffet beslutningen om PH Park uden at se rapporten. Efter det føromtalte møde i Økonomiudvalget, skulle kommunalbestyrelsens medlemmer nemlig godkende Økonomiudvalgets indstilling, men de kendte ikke til rapportens indhold, lyder det fra Ann Lindhardt.

- Jeg har ikke deltaget i Økonomiudvalgsmødet den 16. august 2018, men hvis rapporten har været et afgørende grundlag for Økonomiudvalgets beslutning, undret det mig meget, at vi ikke har fået at vide, at parkeringspladser under jorden ville påvirke salgsprisen negativt med over 100 millioner kroner. Det blev ikke nævnt med et ord, hverken i sagsfremstillingen eller i referatet, og vi diskuterede det ikke i kommunalbestyrelsen, fortæller Ann Lindhardt med henvisning til det kommunalbestyrelsesmøde i 2018, hvor politikerne i Hørsholm stemte 2. udbud af PH Park igennem, og hvor beslutningen om den underjordiske parkering blev endeligt truffet.

Punktet, hvor kommunalbestyrelsen diskuterede 2. udbud af PH Park, har tidligere været lukket, men blev i denne uge gjort offentligt tilgængeligt. Frederiksborg Amts Avis har gennemgået en lydfil fra mødet, der bekræfter, at der på mødet ikke blev talt om konkret økonomi bag PH Park. I stedet blev det diskuteret, hvorvidt underjordisk parkering i PH Park var ønskværdigt, men det blev ikke nævnt, hvad beslutningen om underjordisk parkering ville betyde for den samlede projektøkonomi i tal.

Du kan læse direktør Ole Stillings syn på sagen på sn.dk/hoersholm

arrow DEBAT: Hej Glen, vi var der også
10. marts 2021 kl. 15:11 Opdateret: kl. 13:38
arrow Direktøren svarer: I fik de relevante oplysninger
27. februar 2021 kl. 05:07 Opdateret: kl. 18:04
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?