2. juli 2020
Snart åbner en ny udstilling i Fuglsanghus. På grund af corona holdes der ingen fernisering. Pressefoto
Snart åbner en ny udstilling i Fuglsanghus. På grund af corona holdes der ingen fernisering. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny udstilling i Fuglsanghus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny udstilling i Fuglsanghus
Hørsholm - 30. juni 2020 kl. 12:47
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag den 11. juli åbner en ny udstilling i Fuglsanghus. Det er foreningen Aktiv Kunst, som arrangerer udstillingen, og selvom foreningen desværre stadig ikke kan holde en fernisering, håber man alligevel, at interesserede vil kigge forbi allerede fra lørdag den 11. klokken 12.00, hvor dørene til Fuglsanghus på Gl. Hovedgade 2 i Hørsholm åbner.

- Aktiv Kunst præsenterer en lille udvalgt sommergruppe, som præsenterer en smuk varieret udstilling. Husk at Fuglsanghus, nu hvor sommeren er i fuldt flor, også er et oplagt sted til en dejlig spadseretur omkring kirken, skriver foreningen Aktiv Kunst i en pressemeddelese.

- Kom indenfor og nyd denne lille eksklusive udstilling i disse dejlige omgivelser. Du bliver inspireret og får forhåbentligt lyst til at erhverve et værk, som foreningens formand Kjeld Sivertsen tilføjer.

Udstillingen vil være åben i Fuglsanghus på Gl. Hovedgade 2 i Hørsholm fra den 11. juni til den 2. august, fredage, lørdage og søndage fra klokken 12.00 til 17.00.

Hvem er aktiv kunst?

Aktiv Kunst er en særdeles livlig forening med mange år på bagen.

Foreningen var så heldig, at man i september sidste år kunne tage den gamle politistation i Hørsholm i brug for alle foreningens aktiviteter. Frennehus, som det hedder, lægger også lokaler til andre foreninger, og her er der nu etableret en række værksteder, som normalvis summer af liv alle ugens dage.

Der er maler-atelier, grafiklokale, keramikværksted, glasværksted og plads til mange flere. I Aktiv Kunst er der omkring 300 aktive medlemmer som skiftevis med Hørsholm Kunstforening udstiller løbende i Fuglsanghus.

Aktiv Kunst er med til at give en masse borgere et unikt tilbud til kunstneriske frembringelser af enhver art.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?