19. oktober 2021
Niels Holt er udnævnt som afdelingsdirektør for Skjern Banks nye kommende afdeling i Hørsholm, der endnu ikke har fået en adresse eller åbningsdato. Pressefoto
Niels Holt er udnævnt som afdelingsdirektør for Skjern Banks nye kommende afdeling i Hørsholm, der endnu ikke har fået en adresse eller åbningsdato. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny bank rykker ind: Jagter medarbejdere og lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny bank rykker ind: Jagter medarbejdere og lokaler

Skjern Bank udvider igen med nye afdelinger i hovedstaden

Hørsholm - 24. september 2021 kl. 07:24
Af Morten Timm

Hørsholm bliver snart et pengeinstitut rigere. Det sker, når Skjern Bank - som en af tre nye lokationer i hovedstadsområdet - har valgt at åbne en ny filial i byen.

arrow Læs også: 10 år i spidsen for forskerpark: Tilfældige møder skaber nye forretninger

Hvor banken vil hænge sit skilt er dog endnu ikke afklaret, meddeler afdelingsdirektør Niels Holt i en pressemeddelelse.

"Vi har endnu ikke fået fastlagt adressen på den nye Hørsholm-afdeling, men der arbejdes på højtryk på at få en aftale på plads. Vi satser på en central placering i byen og glæder os til at åbne dørene snarest muligt", oplyser Niels Holt videre.

Begyndte for 10 år siden

For fire år siden udvidede Skjern Bank forretningen med en afdeling i Virum. Ti år før det var det i Hellerup, Skjern Bank slog dørene op for nye kunder. Og det går så godt for bankens afdelinger i hovedstadsområdet, at de nu etablerer sig med flere afdelinger, herunder i Hørsholm.

Ligesom der ikke er fundet en præcis lokation til bankfilialen, mangler de også at ansætte det rette personale.

Mangler personale

Det er Niels Holt allerførste hasteopgave - og de seks ledige stillinger er nu slået op på Skjern Banks hjemmeside - www.skjernbank.dk/job.

Den nyudnævnte afdelingsdirektør i Hørsholm er allerede et særdeles kendt ansigt i Skjern Bank regi og har været ansat i banken gennem 13 år.

"Jeg glæder mig utrolig meget til det nye spændende kapitel i min rejse med Skjern Bank", fortæller han i afdelingsdirektør Niels Holt i pressemeddelelsen.

Tror på fortsat succes

Niels Holt begyndte i Varde, hvor han var privatrådgiver i små seks år. Herefter rykkede han til afdelingen i Hellerup, som privatrådgiver og senere souschef.

"Med den succes som banken hidtil har haft i hovedstadsområdet, tegner det også godt for den nye afdeling i Hørsholm," understreger han.

arrow Dans vals og tango med Laxholm på Huskedagen
23. september 2021 kl. 13:41 Opdateret: kl. 13:33
Rejser du til udlandet i år?