6. august 2020
Karen Blixen Museet med Rungsted Havn i baggrunden. Museet er lukket i øjeblikket, men den historiske og smukke have, Rungstedlund, er stadig åben og et skønt besøg værd. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Karen Blixen Museet med Rungsted Havn i baggrunden. Museet er lukket i øjeblikket, men den historiske og smukke have, Rungstedlund, er stadig åben og et skønt besøg værd. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mangrove og museumspark er oaser for kendere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mangrove og museumspark er oaser for kendere
Hørsholm - 07. juli 2020 kl. 14:29
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra Nebbegårds Allé i Hørsholm går en træsti gennem et mangrove-landskab i Elleskoven og ud til Sjælsø. Det er en oplevelse værd.

Træstien blev bygget i november 2014 og indviet i april 2015. Den er anlagt igennem Elleskoven for at give offentligheden en spændende og anderledes naturoplevelse. Træstien er 280 meter lang, cirka 80 centimeter bred og bygget af lærketræ.

Fra broen kan man se, at træerne er knoldede, fordi de er blevet skåret ned tidligere og brugt i skovindustrien. Herefter har den samme rod genoptaget væksten med nye skud.

Bevoksningen i Elleskoven består næsten udelukkende af rød-el, som trives bedst, hvor jordbunden er vanddækket i store perioder af året. »Danmarks mangrove« kaldes denne naturtype også, og der er mange oplevelser at hente langs stien, og med en tur videre over til Sjælsølund Skov kan man nyde et flot kig over Sjælsø.

Her vil man kunne se fiskehejre, skarv, rørhøg, duehøg, natugle og med lidt held kan man måske spotte havørnen eller en vandrefalk, der gæster området. Det kan man læse på den informationstavle Hørsholm Kommune har opsat to steder langs stien.

Af de fastboende rovfugle ses duehøgen ofte over skoven og musvågen yngler i området. En meget flot, næsten helt hvid, musvåge var i vinteren 2014/15 en hyppig gæst ved Usserød Ås begyndelse. Er man heldig, kan man møde en lille flok halemejser, og isfuglen, der er kåret som Danmarks flotteste fugl. Den holder ofte til, hvor Nebbegårds Allé krydser Usserød Å.

Området er fredet, og en del af formålet med fredningen er netop at give publikum adgang til naturen på et sted, hvor det ellers ville kræve, at man skulle iføre sig waders.

Nu kan man tørskoet nyde det særegne område, hvor også råvildtet er hyppige gæster, og hvor lyden af fuglesang kun forstyrres af de skræppende gæs ude på søen.

Man skal dog ikke fortabe sig for meget med blikket vendt opad, for den nye plankesti bugter sig i bløde buer gennem Elleskoven, så man kan hurtigt træde ved siden af, hvis ikke man er opmærksom.

Ved siden af træder man ikke ved et besøg i Rungstedlund, hvor interesserede kan begynde spadsereturen ved Karen Blixen Museets hovedindgang. Når man herfra følger stien forbi dammen og den hvide bro, kommer man til frugthaven og skærehaven, der forsyner museets stuer med friske blomster en god del af året.

Stien fortsætter gennem fuglereservatet op til lundens højeste punkt: »Ewalds Høj«. Ved foden af højen ligger Karen Blixen begravet under den store bøg. Højen bærer Johannes Ewalds navn, fordi Ewald selv omtaler højen i sin selvbiografiske roman »Levnet og Meninger« (trykt 1804-08).

En tidligere ejer af Rungstedlund satte digteren en mindesten på stedet. Mod vest, på den anden side af højen, ligger Herregårdslunden, hvor Karen Blixen i 1961 lod plante træer fra de godser rundt om i Danmark, som hun havde tilknytning til.

Lunden er fredskov med bøgetræer, hvoraf flere er mellem 250 og 300 år gamle. Digteren Johannes Ewald gik altså rundt blandt de samme træer, da han i 1700-tallet opholdt sig på Rungsted Kro. I lunden kan man desuden se bænke, der er opkaldt efter fugle eller mennesker med personlig tilknytning til huset.

Eksempelvis »Tores bænk« efter Tore Dinesen, »Boganis' bænk« efter Wilhelm Dinesen og »Claras bænk« efter Clara Selborn, Karen Blixens sekretær og litterære eksekutor. Man finder også »Madam Carlsens bænk« efter den mangeårige husbetyrerinde på Rungstedlund, Caroline Carlsen.

Fuglereservatet er under opsyn af Dansk Ornitologisk Forening, som har opsat og passer omkring 100 fuglekasser. Det har betydet, at 40 forskellige fuglearter ruger i lunden.

I Rungstedlund park og fuglereservat får man en rolig naturoplevelse, som kan sammenlignes med formålet med Statsskovenes stillezoner.

Hunde skal føres i snor.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?