2. august 2021
De er skudt op med lynets hast, folder deres blomsterskærme ude og gør klar til at smide i titusindvis af frø langs Helsingørmotorvejen i Hørsholm og i midterrabatten
gallery icon

Se billedserie

De er skudt op med lynets hast, folder deres blomsterskærme ude og gør klar til at smide i titusindvis af frø langs Helsingørmotorvejen i Hørsholm og i midterrabatten
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mange har undret sig: Vejdirektoratet svigter med dette

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange har undret sig: Vejdirektoratet svigter med dette

Hørsholm Kommune mener ikke, at Vejdirektoratet lever op til indsatsplanen mod den invasive og giftige plante, som mange lige nu ser brede sig langs Helsingørmotorvejen. Den udlægning deler Vejdirektoratet ikke

Opdateret 20. juli 2021 kl. 10:14
Hørsholm - 19. juli 2021 kl. 09:59
Af Morten Timm

Det falder lige nu flere borgere for brystet, at den invasive og giftige plante kæmpebjørneklo med lynets hast er skudt op mange steder på Helsingørmotorvejen - både langs vejen og i midterrabatten gennem Hørsholm - uden tegn på, at den bliver bekæmpet, som man ifølge lovgivningen er forpligtiget til.

arrow Læs også: Se ugens politirapport: Voldtægt, knivstik, indbrud og en blotter

Kasper Ranhauge er en af de borgere, der har reageret og mener, at det er rent sisyfosarbejde, at man som privat skal bekæmpe planten, mens den ikke bliver det andre steder (læs offentlige områder) og bare kan sprede sig igen til private.

Efter Vejdirektoratet

Opmærksomheden på bjørneklo mærker de i høj grad hos Hørsholm Kommune, hvor de dagligt får omkring fem henvendelser fra borgere, der undrer sig og spørger, hvorfor man ikke fjerner de mange planter, der i denne tid smider i titusindvis af frø.

For Troels Vastrup, biolog og miljøarbejder i Hørsholm Kommune, betyder det en del ekstra arbejde, men han må melde hus forbi overfor de mange borgerhenvendelser.

"Det er ikke kommunens areal, men tilhører Vejdirektoratet, og jeg kan sige, at vi har været i kontakt med dem flere gange," oplyser Troels Vastrup til Ugebladet.

For sent ude

Desværre sker Vejdirektoratets bekæmpelse af bjørneklo ikke i det tempo og i det omfang, som Hørsholm Kommune ønsker det. Som situationen er nu, mener Troels Vastrup, at Vejdirektoratet ret konsekvent ikke lever op til den kommunale indsatsplan mod bjørneklo.

"De har sagt, at de bekæmper dem to gange om året, men efter vores opfattelse er de nu to-tre uger for sent ude. Dels er planterne blevet meget store og synlige, dels smider de deres frø nu. Det er helt afgørende at sætte ind tidligt for at forhindre, at bjørneklo-planterne breder sig," fastslår Troels Vastrup.

Han ærgrer sig samtidig over signalværdien i, at man ikke gør noget ved den giftige plante, der er skadelig for naturen og det rekreative. Det kan jo også betyde, at borgere heller ikke tager det så alvorligt med bekæmpelsen.

Samtidig giver det en del ekstra arbejde for kommunen, tilføjer Vastrup.

Vejdirektoratet ikke enig

Hos Vejdirektoratet vælter det også ind med henvendelser om bjørneklo, men de er uenige i Hørsholm Kommunes udlægning, og entreprisestyrer Anders Jenrich afviser overfor Ugebladet, at de er for sent ude.

"Vi følger vores strategi - og to gange om året opererer vi i midterrabatten og tæt ved kørebanen. Lige nu arbejdes der dag og nat, og vi skulle gerne være færdige med bekæmpelsen i dag kl. 16 (fredag - red.), og det er i rette tid, inden planterne smider frøene," oplyser Anders Jenrich og deler heller ikke frygten for, at der sker spredning af bjørneklo i området.

"Det er et stort problem, men vi gør alt for at bekæmpe bjørnekloen," fastslår han.

Biolog og miljømedarbrejder Troels Vastrup fra Hørsholm Kommune er fanget i bjørneklo-marken for en del år siden, hvor bestanden af kæmpe bjørneklo var en del større end den er i dag. Arkivfoto

FAKTA
  • Kæmpebjørneklo er en invasiv plante, som er uønsket i den danske natur. Den stammer oprindeligt fra Kaukasus og blev indført som prydplante til botaniske haver i 1830’erne.
  • I de seneste årtier har den bredt sig voldsomt i den danske natur, hvor den fortrænger andre plantearter.
  • Planten er giftig og kan give voldsom eksem hos mennesker, hvis man i sollys får dens saft på huden.
  • I Danmark har der i mange år været lovgivning imod kæmpebjørneklo og krav om bekæmpelse af den. I Hørsholm Kommune har man de 12-13 år arbejdet med bekæmpelse af bjørneklo.
  • I 2015 vedtog EU en lov der forbyder yderligere to bjørneklo-arter, nemlig rundlobet og hårfrugtet bjørneklo, som begge dog er meget sjældne i Danmark
  • Bjørneklo kan bekæmpes bedst ved at rodskære dem, inden de bliver for store. Med en spade eller andet redskab skal dens rod hakkes over 5-10 cm under jordoverfladen.
  • Man kan også slå dem, men der vil gå længere tid, før de går ud. Man kan også græsse dem med geder, får og heste.
  • Plantegift og kemikalier anbefales ikke, da den ikke altid er effektiv nok. Med giften kan bjørneklo i en form for stressaktion skyde en ekstra skærm op og smide tusindvis af frø, inden den går ud.
  • Frø fra bjørneklo kan ligge i jorden i op til fem-syv år, før det spirer.




Kilde: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen og Hørsholm Kommune
Der er en fejlvurdering

Anders Jenrich erkender dog samtidig, at Vejdirektoratets underentreprenør, der har opgaven med at slå bjørneklo ned, nok har fejlvurderet opgavens omfang og ikke i tiltrækkeligt grad tog fat i april og maj, hvor de havde deres første bekæmpelsesrunde.

"Jeg vil godt garantere, at vi ikke har fået flere bjørneklo på vores områder. De er bare blevet synlige for borgerne, fordi de er vokset op - og vi ikke var omhyggelige nok i foråret," lyder det fra Vejdirektoratets ansvarlige.

Anders Jenrich erkender, at de ikke følger Hørsholm Kommunes indsatsplan mod bjørneklo.

"Jeg vil godt understrege, at vi ikke modarbejder Hørsholm Kommune, men vi kan heller ikke leve op til og følge alle 98 kommuners strategier for bjørneklo-bekæmpelse. Derfor har vi vores egen, og den lever vi op til," forsikrer han.

Må ikke være i blomst

I nedkæmpningen af den to årige bjørneklo-plante er det ifølge Anders Jenrich vigtigt, at man ikke tager skærmene, mens de blomstrer hvide og flotte.

"Hvis man hugger den af for tidligt, så dør planten nemlig ikke. I stedet laver den et panikskud, som man ofte ikke ser, fordi det ikke skyder så højt, og så spreder den frøene herfra. Hvis man venter til lige nu, hvor den netop er afblomstret og umiddelbart før frøene er modne og smides, er det et godt tidspunkt, hvor plantens livscyklus slutter, og den dør uden den når at sprede frø" forklarer Anders Jenrich og tilføjer, at der er tale om et to ugers vindue til at få det klaret.

Ugebladet har fredag eftermiddag været en tur frem og tilbage ad motorvejen gennem Hørsholm, og vi fandt faktisk ingen bjørneklo i midterrabatten eller langs vejen.

Skriver også til private

Udover Vejdirektoratet er der også en række private grundejere i Hørsholm Kommune, der slås med planten.

"Vi har netop udsendt påbudsbreve til cirka 25 ejendomme i Hørsholm, hvor vi skriver, at de skal bekæmpe de bjørneklo-planter, vi har konstateret, de har på deres grund," oplyser Troels Vastrup.

Generelt går det i den rigtige retning med bekæmpelse af kæmpebjørnekloen, selvom det er et langt sejt træk at få den udryddet helt.

"Jeg vil tro, at der er 10 procent tilbage af den bjørneklo-bestand, der var, da vi for 12-13 år siden for alvor satte ind med bekæmpelse, men den kan meget hurtigt sprede sig igen, hvis man stopper med at gøre noget," fastslår biolog og miljømedarbejder Troels Vastrup overfor Ugebladet.

arrow Trist tendens: Derfor er indbrudstyvene vendt stærkt tilbage
20. juli 2021 kl. 06:40 Opdateret: kl. 10:42
arrow Spritbilist ramte autoværn
18. juli 2021 kl. 10:02 Opdateret: kl. 10:02
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?