14. april 2021
"Jeg står uforstående overfor, at der ikke kan gives en dispensation. Jeg må godt have en hund på 35 kilog, men ikke to på fire kilo hver," siger en trist Line Elisabeth Pippi Brun.
gallery icon

Se billedserie

"Jeg står uforstående overfor, at der ikke kan gives en dispensation. Jeg må godt have en hund på 35 kilog, men ikke to på fire kilo hver," siger en trist Line Elisabeth Pippi Brun.
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Line tvinges til at forlade kommunen efter 21 år: Fire kilo bomuldshund står i vejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Line tvinges til at forlade kommunen efter 21 år: Fire kilo bomuldshund står i vejen

54-årige Line Elisabeth Pippi Brun fik først tilbudt en af de tomme boliger på Møllevænget i Hørsholm, men så kom fire små poter på tværs. Nu risikerer hun at måtte forlade byen efter mere end 21 år

Opdateret 03. marts 2021 kl. 11:22
Hørsholm - 03. marts 2021 kl. 08:09
Af Morten Timm

"Det er i Hørsholm, mit liv har været, men nu ser jeg ingen anden vej end at måtte flytte. For jeg vil ikke aflive min hund for en bolig på Møllevænget".

arrow Læs også: DEBAT: Hold da op et dyrefjendsk boligselskab

Sådan lyder det fra Hørsholmborger Line Elisabeth Pippi Brun, der netop er blevet afvist til en af de nye tomme boliger på grund af den ene af sine to små bomuldshunde, Fine og Coco.

"Der kom fire kilo og fire poter imellem mig og et lejemål på Møllevænget 5A", konstaterer hun trist.

Line Elisabeth Pippi Brun var ellers lige blevet tilbudt en af de nye ledige almene boliger på Møllevænget af Hørsholm Kommune, der siden de 22 nye lejligheder stod indflytningsklar i november har haft vanskeligt ved at leje dem alle ud. Specielt de største af dem.

Er uforstående

For en måned siden fraveg kommunen derfor fra reglen om, at man skulle stå på den såkaldte akutboligliste for at komme i betragtning til en lejlighed på Møllevænget.

Det var her, at 54-årige Line Elisabeth Pippi Brun der til daglig arbejder som familiekonsulent i Helsingør Kommune, så en mulighed for at finde et nyt sted at bo, når hun til maj står uden tag over hovedet og må fraflytte sin nuværende adresse på Sdr. Jagtvej.

Line Brun havde egentligt fået den tilbudt af Hørsholm Kommune, men da boligselskabet DBF, der ejer Møllevænget, blev klar over, at hun havde to hunde, blev lejekontrakten revet midt over.

"Jeg må sige, at jeg står uforstående overfor, at der ikke kan gives en dispensation. Det har jeg fået oplyst, at boligselskabet gøre i andre af deres boligområder. Men bare ikke på Møllevænget, hvor folk jo ikke ligefrem har stået i kø til de tomme boliger," siger Line Brun til Ugebladet, da vi møder hende ud for 5A, som var den lejlighed, hun var stillet i udsigt, og som Hørsholm Kommune altså ikke har kunnet leje ud i fem måneder og derfor har brugt skatteborgernes penge til at betale tomganghuslejen, som er på lidt over 9.000 kroner pr. måned.

Skilles fra Hørsholm

Det ligger nemlig i den aftale mellem Hørsholm Kommune og boligselskabet samt Domea, som administrerer Møllevænget, fordi kommunen har 100 procent anvisningsret til de 22 boliger.

"Jeg bor i Hørsholm og har boet i 21 år på Ørbækgårds Allé, og det er faktisk min søns gamle vuggetstue - Møllehuset - der lå lige her. For mig er det uforståeligt, at jeg nu skal skilles med byen på grund af en lille hund på ni år," siger Line Elisabeth Pippi Brun.

Hun finder det mere eller mindre usandsynligt at kunne finde noget andet at bo i Hørsholm Kommune.

"Da den ene hund er oppe i årene, søgte jeg dispensation for i en overgangsperiode at have to hunde, for jeg har ikke på sigt tænkt mig at have to hunde," forklarer hun og undrer sig over, at man tilsyneladende godt må have en hund på 35 kilo, men ikke to små hunde på hver fire kilo.

artiklen fortsætter under foto...

54-årige Line Elisabeth Pippi Brun med sine to små bomuldshunde Fine og Coco på ni og otte år foran Møllevænget 5A i Hørsholm, som hun havde regnet med skulle blive deres nye hjem. Foto: Morten Timm

Kan ikke afvige

Hos boligselskabet DFB er der ingen slinger i valsen. For sådan lyder en standard husorden. En kat eller en hund er tilladt.

"Det kan vi ikke afvige - og det er heller ikke regler der kan fortolkes," fastslår Jens Damgaard, driftleder hos DFB, overfor Ugebladet.

For husordenreglerne er noget der ændres af beboerne ved afstemning, men da Møllevængets boliger er helt nye og på grund af corona ikke har haft mulighed for at afholde beboermøde og demokratisk fastsætte nye regler - følges standard husordenreglementet. I øvrigt et regelsæt som ifølge Jens Damgaard 80 procent af boligafdelingerne hos DFB følger.

"Så der er ikke noget underligt i denne her sag," mener driftlederen.

Regning til skatteborgerne

For skatteborgerne i Hørsholm har det været en dyr fornøjelse, at man ikke har kunne lejet alle boligerne ud, da kommunen hænger på tomgangslejen overfor DFB.

Det vurderes foreløbig at have kostet Hørsholm Kommune lidt over 200.000 kroner. Men der lys forude, for lige nu mangler kommunen kun at finde en lejer, så er alle lejemål besat. Det er Møllevænget 5A, som Line Elisabeth Pippi Brun fik tilbudt for nogle få uger siden.

De 22 nye almene boliger på Møllevænget var indflytningsklar til 1. november, men en håndfuld af boligerne har Hørsholm Kommune og boligselskabet haft svært ved at leje ud. Pressefoto

arrow Nye boliger får hård kritik: Det er ikke ordentligt, det her
02. december 2020 kl. 10:51 Opdateret: kl. 15:08
arrow Nu siger politikerne stop: Flygtninge har fået hver anden bolig
02. december 2020 kl. 07:57 Opdateret: kl. 11:47
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?