Flere partier i Hørsholm vender sig imod sparekrav på 30 millioner kroner i 2022
Et nyt budgetår - og valgår - er knap nok skudt i gang, før politikerne i Hørsholm planlægger økonomien for 2022-2025. Og de ser forskelligt både på nødvendigheden i at skulle ud og høste 30 millioner kroner rundt omkring i kommunen og i, hvordan det skal foregå.
Der er nemlig lagt op til en sparerunde på 30 millioner kroner. Et flertal i økonomiudvalget har nikket ja til, at kommunens administration går igennem de forskellige forvaltningsområder med tættekam for at finde besparelser i den størrelsesorden. Og der er lagt op til, at hvert forvaltningsområde, undtaget sundhedsudvalget, skal foreslå besparelser for knap 2,2 procent.
Det er dog ikke nødvendigt, mener socialdemokraternes gruppeformand, Svend Erik Christiansen.
"Vi har penge nok. Jeg synes, at vi skal give de ansatte i kommunen lidt ro oven på et hektisk coronaår," siger Svend Erik Christiansen til Ugebladet.
Han foreslog derfor i økonomiudvalget kun at gå efter besparelser for 15 millioner. Det kunne dog lige så godt have været 0 kroner.
"Når jeg sagde 15 millioner, var det for at lægge op til et kompromis, få andre med på idéen," forklarer socialdemokraten.
Missionen lykkedes ikke for den garvede lokalpolitiker, der endte med at stemme for administrationens oplæg på de 30 millioner kroner.
Det skete med en i referatet noget indviklet bemærkning om, at "politikerne efterfølgende prioriterer, hvor de ønsker besparelser, hvor der politisk ikke nødvendigvis tages hensyn til fordelingen af procentsatsen".
Sætningen strejfer budgetprocessen, som der bestemt heller ikke er enighed om.
Flertallet peger på det velkendte: Kommunens administration fremlægger et langt katalog af besparelsesforslag, så man til slut rammer de ønskede 30 millioner kroner. Forslagene går så videre til politisk prioritering og forhandling, indtil det endelige budget bliver vedtaget i oktober.
Det kan gøres på en anden måde, mener Svend Erik Christiansen.
"Man kunne bede partierne komme med forslag til, hvor de specifikt ønsker udvidelser. Selvfølgelig mod, at de så også peger på hvor pengene skal komme fra," lyder det fra socialdemokraten. Den nuværende proces gør folk sure, mener han.
"Man tror jo der skal spares 30 millioner. Det giver dårligt humør. Sandheden er jo, at mange af forslagene slet ikke kommer med," siger Svend Erik Christiansen.
For Dansk Folkepartis (DF) Glen Madsen og Liberal Alliances (LA) Jakob Nybo var modstanden mod både proces og økonomi stærk nok til, at de stemte imod.
Glen Madsen ønsker langt mindre administrativ styring. Han vil hellere have en proces, der "i langt større udstrækning gør det muligt at sætte en politisk retning med fuld fokus på den borgernære velfærd på især børne, skole, handicap- og ældreområdet".
"Erfaringen har vist, at (den vedtagne proces, red.) i sidste ende gør det langt sværere at prioritere den borgernære velfærd frem for eksempelvis overforbrug og unødig administration," lyder Glen Madsens begrundelse for sit nej.
Jakob Nybo ønsker en proces, hvor man begynder med "at tale politik, mål, prioriteringer, fordelinger og serviceniveauer for at sætte retning, grundlag og forventninger før forvaltningen går i gang."
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
