19. september 2021
Jan Grönholm og Rose Marie Tillisch omdanner den 15. august deres store have til en mindre festivalpålads med Bellmans sange i centrum. Foto: Fred Jacobsen
Jan Grönholm og Rose Marie Tillisch omdanner den 15. august deres store have til en mindre festivalpålads med Bellmans sange i centrum. Foto: Fred Jacobsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturperlestedet på Strandvejen åbner sig igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturperlestedet på Strandvejen åbner sig igen

'Bellman i Rungsted' er temaet for mini kulturfestival i Rose Marie Tillisch og Jan Grönholms have i Rungsted

Opdateret 16. august 2021 kl. 10:03
Hørsholm - 04. august 2021 kl. 17:30
Af Fred Jacobsen

Inde i det 158 år gamle hus finder du relieffer af Bertel Thorvaldsen, Danmarks store billedhugger og en af 1800 tallets mest indflydelsesrige europæiske kunstnere.

I stuen, i forlængelse af køkkenet, hænger han selv på væggen, portrætteret af hans samtidige C.W. Eckersberg i 1814 i en udgave, som Rose Marie Tillisch og hendes mand, Jan Grönholt, fik lov til at låne i forbindelse med arrangementet 'Thorvaldsen i Rungsted' på matriklen for tre år siden. Siden fik de det foræret, så skaberen nu hver dag kan overskue sine værker, som det gamle Rungsted-sommerhus er bygget op omkring.

Et hus, som ejeren, Rose Marie Tillisch, kærligt kalder et "kulturperlested".

Her så hun verdens lys og er nu 4. generation ejer af ejendommen, der ud over selve villaen består af en 3000 m² stor grund med resterne af tudsegamle egetræer, Jans velassorterede køkkenhave, bistader, frugttræer, stauder, markblomsterbede, hindbær en masse og - ikke mindst - saftige og særdeles delikate ferskner, hvilket nærværende skribent kan bevidne.

Når man så selv, som Rose Marie Tillisch, bevæger sig omkring i billedkunstens og skuespillets verden, er uddannet præst, og svenske Jan er forfatter, var det nærliggende for det kultur- og kunstinteresserede par at udnytte det pragtfulde sted til at formidle det til andre.

Det gamle sommerhus på Rungsted Strandvej er fra 1863 og rummer adskillige Thorvaldsen-relieffer. Arkivfoto

Stiftede kulturforening

Det begyndte de på i 2015 ved at åbne deres have for gæster. Det er de senere år vokset og har nu etableret sig i form af 'Kulturforeningen Billeshave'.

"Vi synes det var lidt urimeligt, at de kunstnere, vi ønskede at præsentere, ikke skal have betaling. Derfor stiftede vi foreningen og kan derfor nu honorere kunstnerne gennem de tilskud vi får. I år fra blandt andet Kulturministeriets pulje til sommeraktiviteter og fondet til dansk-svensk samarbejde," fortæller Rose Marie Tillisch.

Efter 'Thorvaldsen i Rungsted' i 2019 og 'Syng det mens du kan' sidste år er det derfor nu tredje gang, at Rose Marie og Jan og Kunstforeningen Billeshave søndag den 15. august inviterer til en kunstnerisk eftermiddag med Bellman-sange som omdrejningspunkt i deres store have.

Martin Bagge fortolker Bellmanns sange sammen med cellisten Jonas Franke-Blom. Pressefoto

Festival i haven

Temaet er denne gang 'Bellman i Rungsted'. Det bliver en lille festival i haven, hvor omdrejningspunktet er en todelt koncert med sange af den berømte svenske digter og visesanger Carl Michael Bellman, fortællingen om Bellmans indtog i Rungsted i sommeren 1832, objektteater, naturworkshop og kaffe, saft og boller.

Historikken bag Bellman og Rungsted er en sommerferie på disse kanter, som den tids kendisser P.A. Heiberg, og hans kone, skuespilleren Johanne Luise Heiberg, holdt sammen med forfatteren Thomas Gyllembourg og Heiberg-parrets unge digterven Henrik Hertz.

Rene landeplager

Johanne Luise sang Bellmans sange, der stort set var ukendt i Danmark - og det inspirerede Henrik Hertz til at skrive egne sange til melodierne. Nogle blev de rene landeplager, og på sin vis introducerede denne sommer Bellman til Danmark.

Kulturforeningen Billeshave vil gerne nå ud til alle generationer. Derfor er der gratis adgang til alle under 18 år - og når man tilmelder sig, må man også gerne skrives, hvor mange børn og unge man tager med. Medbragte tæpper og klapstole er ifølge kunstforeningen ligeledes velkomne.

De voksne skal huske coronapas.

Synes du, at kommunen er der for dig?