19. september 2019
Foto: Lars Ramlow
Foto: Lars Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indbrudsbølge: Otte hjem ramt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indbrudsbølge: Otte hjem ramt
Hørsholm - 19. august 2019 kl. 12:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tyvene har været på overarbejde, og det har givet Nordsjællands Politi en travl weekend.

I Hørsholm og Rungsted er der alene anmeldt hele otte indbrud i denne weekend.

I tidsrummet mellem Fredag den 16. august klokken 18.00 og lørdag den 17. august klokken 12.30 er der blevet begået indbrud i en villa på Solbrinken ved Rungsted Kyst, hvor tyvene kom ind ved at bryde en terrassedør og et vindue op. Der er endnu ikke overblik over, hvad der blev stjålet ved indbruddet.

Lørdag aften var den gal igen, da der klokken lidt i ti blev begået indbrud i en villa på Sømandshvilevej ved Rungsted Kyst.

Et andet indbrud, der blev anmeldt i weekenden, har fundet sted i en villa på Solsortevej i Hørsholm i tidsrummet mellem onsdag den 14. august klokken 12.00 og søndag den 18. august klokken 17.30. Her har en eller flere gerningsmænd aflistet en rude, så der var adgang til huset, men der blev ikke stjålet noget ved indbruddet.

Søndag blev det desuden anmeldt, at der i tidsrummet mellem fredag den 16. august og søndag den 18. august er blevet begået et indbrud i en villa på Søvang i Hørsholm. Her kom tyven ind ved at knuse en rude, og der er endnu ikke overblik over, hvad der blev stjålet.

På Kløvervangen i Hørsholm er der også anmeldt et indbrud i weekenden. Her er der blevet begået et indbrud i en villa i tidsrummet mellem fredag den 16. august og søndag den 18. august. Her kom en eller flere gerningsmænd ind i huset ved at afliste en rude til kælderen. Efterfølgende blev der stjålet udenlandsk valuta, smykker og sølvtøj.

På Hulsøvang ved Rungsted Kyst blev der fredag aften klokken 23.00 også begået et indbrud. Her aflistede en tyv ruden til husets badeværelse, og politiet oplyser, at der endnu ikke er overblik over, hvad der blev stjålet ved tyveriet.

Søndag blev det også anmeldt, at der i tidsrummet mellem fredag den 16. august og og søndag den 18. august er blevet begået et indbrud på Esbern Snares Vej ved Rungsted Kyst. Her har en eller flere gerningsmænd brudt to vinduer op, hvorefter en møntsamling blev stjålet.

Weekendens sidste indbrud fandt sted på Sangsvanevej i Hørsholm, hvor en eller flere gerningsmænd har fået adgang til en villa ved at bryde et vindue op. Ved indbruddet blev der stjålet sølvtøj, men der er ikke fuldt overblik endnu, oplyser Nordsjællands Politi mandag.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede