1. marts 2021
»Der slikkes solskin i Guds fri natur«. Billedet stammer fra en ugebladsartikel (ukendt blad) om »Hittebørnshjemmet i Hørsholm«, årg. 1920. Foto: Hørsholm Lokalarkiv.
gallery icon

Se billedserie

»Der slikkes solskin i Guds fri natur«. Billedet stammer fra en ugebladsartikel (ukendt blad) om »Hittebørnshjemmet i Hørsholm«, årg. 1920. Foto: Hørsholm Lokalarkiv.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I Hørsholm skulle hittebørn ikke efterlades i en skuffe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Hørsholm skulle hittebørn ikke efterlades i en skuffe

På Sdr. Jagtvej i Hørsholm knejser en statelig gul murstensbygning, der i dag rummer daginstitutionen Jægerhuset. Gennem godt og vel 100 år har der lydt barnestemmer fra bygningen, der først dannede ramme om Rebekka-Søstrenes Spædbørnshjem.

Opdateret 21. december 2020 kl. 15:09
Hørsholm - 21. december 2020 kl. 15:02
Af Sophus Zarrs Soelberg

Rebekka-Søstrenes Spædbørnshjem var et hjem for spædbørn af forældre, typisk enlige mødre, der af forskellige årsager ikke var i stand til selv at tage vare på deres børn. Spædbørnshjemmet blev oprettet i 1919 af Odd Fellow Ordenens kvindelige afdeling, Rebekka-Søstrene, da man ville skabe et tilflugtsted for hjælpeløse og fortvi lede unge kvinder.

arrow Læs også: Brandvæsnet rydder op efter sammenstød

Historien om det gule murstenshus er en af de historier, som Museum Nordsjælland fortæller i deres seneste årbog.

I artiklen »Rebekka-søstrenes Spædbørnshjem i Hørsholm«, der er skrevet af afdelingsleder hos Museums Nordsjælland Ida Rosenstand Klahn, fortælles historien om en tid, hvor der for mange intet mirakuløst var ved at få et barn. I stedet kunne et uønsket barn ødelægge livet, og det var ikke ualmindeligt, at ulykkelige unge mødre tyede til spædbørnsdrab. Her følger et uddrag af historien om Rebekka-Søstrenes Spædbørnshjem, der skulle redde både kvinder og børn.

Et barn i sikkerhed

I begyndelsen af 1919 blev en villa i Hørsholm købt til spædbørnshjemmet. Det var den tidligere birkedommerbolig med det usædvanlige navn »El Hadra« på den nuværende Sdr. Jagtvej 8, der blev købt og indrettet til formålet. Navnet skyldtes, at en tidligere ejer af huset havde en stor passion for Egypten. Senere flyttede spædbørnshjemmet til den store bygning ved siden af den tidligere birkedommerbolig på Sdr. Jagtvej. Det er den bygning, som i dag huser daginstitutionen Jægerhuset. Ideen var, at huset skulle bruges som et hjem for hittebørn, hvilket vil sige spædbørn, der ikke var i nogens varetægt.

Spædbørnshjemmet flyttede til den store bygning ved siden af den tidligere birkedommerbolig på Sdr. Jagtvej, udateret.

Det oprindelige navn var da også »Rebekka-Søstrenes Hittebørns- og Optagelses-hjem«. Baggrunden for oprettelsen af spædbørnshjemmet var alvorlig: Det skyldtes, ifølge Rebekka-Søstrene, de alt for hyppige barnemord, der ofte blev begået, fordi moderen ikke vidste, hvordan hun kunne få barnet anbragt.

Ifølge Rebekka-Søstrene var formålet med hittebørnshjemmet derfor: »det humane Værk: at skabe et Tilflugtssted for unge hjælpeløse og fortvivlede Kvinder, der ikke ser Mulighed for selv at forsørge deres lille Barn og derfor altfor ofte ledes ind paa Forbrydelsens Vej, og et værnet Hjem for Barnet, hvis Skæbne ellers vilde blive: et Samfundets Stedbarn, en rodløs Existens, et Væsen uden Tilhold og Støtte«. Intentionen var altså at give mødrene en udvej, så de ikke tyede til det værst tænkelige - spædbørnsdrab.

Indsamlingskupon til støtte bragt i pjece for Rebekka-Søstrenes Hittebørns- og Optagelseshjem.

Samtidig ville man give børnene et trygt udgangspunkt i tilværelsen. Moderen skulle tilskyndes at bevare kontakten til sit barn, og hun kunne derfor se til det dagligt og amme det, hvis hun ønskede det.

Børn i skuffen

Odd Fellow Ordenens overhoved, dr. Storsire Petrus Beyer, blev ganske begejstret for ideen om det »nye« spædbørnshjem, da den blev præsenteret for ham, og han så oprettelsen af hjemmet som »en Velsignelse for hele Samfundet«. Det blev understreget, at det ikke var det gamle »hittebørnshospital«, der skulle genopstå, og heller ikke »den saa meget omtalte Skuffe, hvor den ulykkelige Moder ansvarsløst kunde anbringe sit lille nyfødte Barn«. »Hittebørnshospitalet«, som Petrus Beyer her omtalte, må være Plejestiftelsen, der var knyttet til Fødselsstiftelsen i København.

Indtil 1894 kunne mødre, som havde født på Fødselsstiftelsen, aflevere deres nyfødte børn der - mod betaling. Hvad »den saa meget omtalte Skuffe angår«, så må det dreje sig om den skuffe, som Struensee i 1771 fik forsynet Den Kgl. Opfostringsstiftelse med. Her kunne mødre anonymt aflevere deres børn. Efter Struensees fald blev skuffen i 1774 fjernet med den begrundelse, at den »saa skammelig bliver misbrugt, at Liderlighed og Frækhed tiltager«, da folk »Saa let kan blive deres Børn quit, der fødes i Utugt«.

Petrus Beyer slog fast, at moderen kunne være sikker på diskretion på det nye spædbørnshjem: »Hemmeligholdelsen af hendes Fejltrin kan hun være sikker paa vil blive ligesaa effektiv som ved Skuffesystemet. Ingen vil kunne faa Oplysning derom«. Den nye institution var samtidig et optagelseshjem, hvilket vil sige en form for daginstitution, hvor arbejdende mænd og kvinder kunne få passet deres børn. Det blev understreget i Rebekka-Søstrenes skrift, at hittebørnshjemmet skulle være præget af hjertevarme og ikke være domineret af kulde, regler og påbud.

Datidens sikkerhedsnet

Spædbørnshjemmet i Hørsholm blev stiftet før velfærdssamfundet var en realitet. Dengang var det sociale sikkerhedsnet i høj grad baseret på filantropiske institutioner, forstået som organiseret velgørenhed, og det er i den sammenhæng oprettelsen af hjemmet skal ses: »Det kan ikke, i hvert Fald for Tiden, ventes, at Stat eller Kommune som saadan kan tage denne Opgave op, og hvem er da nærmere dertil end vi?«, skrev Rebekka-Søstrene i overensstemmelse med tiden.

I de filantropiske organisationer lå magten og en stor del af finansieringen ikke hos staten og kommunerne, men hos private. Senere fik mange af organisationerne en fremtid i velfærdsstaten med statstilskud, og en del endte med helt at blive offentlige organisationer.

Det blev også tilfældet med Spædbørnshjemmet i Hørsholm, som årene gik. Mens samfundet udviklede sig, gjorde husets funktion det ditto, og det er blandt andet noget af det, man kan læse om i Museum Nordsjællands årbog »Alle tiders Nordsjælland«, der hvert år tager læserne med på en rundtur i Nordsjælland med overraskende nyt om arkæologi og historie. Årbogen er i år på 148 sider og er rigt illustreret. Den kan købes ved henvendelse til Museum Nordsjælland og hos visse lokale boghandlere.

arrow 71-årig mand kørt på skadestuen efter færdselsuheld
13. januar 2021 kl. 16:30 Opdateret: kl. 11:18
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?