8. december 2019
Kim Nathalie Helmer Frederiksen fandt mandag morgen flere stykker kødpålæg med søm i, da hun var ude og lufte sin hund i området ved Rungsted Hegn, og situationen var tæt på at gå grueligt galt. Nu advarer hun andre. Privatfoto
Kim Nathalie Helmer Frederiksen fandt mandag morgen flere stykker kødpålæg med søm i, da hun var ude og lufte sin hund i området ved Rungsted Hegn, og situationen var tæt på at gå grueligt galt. Nu advarer hun andre. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hundelufter fandt kødpålæg med søm i: Nu advarer hun andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hundelufter fandt kødpålæg med søm i: Nu advarer hun andre
Opdateret 26. november 2019 kl. 11:52
Hørsholm - 26. november 2019 kl. 11:41
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er jo en forfærdelig ting at gøre.

Sådan siger Kim Nathalie Helmer Frederiksen til Frederiksborg Amts Avis, efter hun mandag gjorde et ubehageligt fund, mens hun luftede sin hund.

Det skulle egentlig have været en ganske almindelig morgentur med puddelhunden Hubert, men det blev i stedet en dramatisk morgen for Kim Nathalie Helmer Frederiksen, da hun ved syvtiden mandag ville lufte sin hund i Rungsted Hegn, som er en del af Folehaveskoven.

Få hundrede meter fra shelterpladsen i Rungsted Hegn, fik hun nemlig en ubehagelig overraskelse.

- Min hund er den største kylling, der findes på jorden, og han løber aldrig særlig langt væk fra mig, når det er mørkt. Så da han i dag ikke kom løbende efter mig, da jeg havde gået omkring 50 meter væk fra ham, råbte jeg efter ham - han kom desværre ikke, hvilket ikke ligner ham. Jeg havde heldigvis tændt hans lygter, så jeg kunne se ham i mørket, skriver Kim Nathalie Helmer Frederiksen i et opslag på Facebook, hvor hun advarer andre hundeluftere i området.

Hun fortsætter:

- Jeg gik hen imod ham og kunne se, at han havde fundet noget meget interessant på jorden. Da jeg kommer tættere på siger jeg »hvad har du fundet« og han står stolt og viser mig det frem. Han havde fundet nogle sammenrullede skiver skinke eller kødpålæg. En alarmklokke går straks i gang oppe i hovedet på mig, skriver Kim Nathalie Helmer Frederiksen yderligere.

Hun fjerner sin puddelhund Hubert fra kødpålægget, og da hun efterfølgende ruller det ud, finder Kim Nathalie Helmer Frederiksen flere rustne søm, som er blevet skjult.

- Er både rystet og chokeret! Hvem kan få sig selv til at gøre sådan noget!? Hvilken sjov, får man ud af det? Og tænk hvis min lille hund, som ikke kan finde på at gøre en flue fortræd, havde spist det? Jeg havde aldrig tilgivet mig selv, skriver hun afslutningsvist i opslaget på Facebook, som er blevet delt af flere fra området.

Efterfølgende har hun meldt sin oplevelse til Dyrenes Beskyttelse.

- Det er simpelthen så skræmmende, hvis det er noget, som folk har det sjovt med. Jeg synes, det er ubehageligt, fordi det er rettet mod alle. Nu håber jeg bare, at jeg fandt alle de stykker, der var. Og jeg håber, at folk er opmærksomme, når de lufter deres hunde i det område, fortæller Kim Nathalie Helmer Frederiksen til Frederiksborg Amts Avis.

grafik køb billede