28. september 2020
Kobberstik forestillende bombardementet af København i 1700. Foto: Det Kongelige Bibliotek.
gallery icon

Se billedserie

Kobberstik forestillende bombardementet af København i 1700. Foto: Det Kongelige Bibliotek.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historisk julekalender: 9. december

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historisk julekalender: 9. december
Hørsholm - 09. december 2019 kl. 06:00
Af Frederiksborg Amts Avis og Museum Nordsjælland

Hvad betød Margrete den 1. for Hørsholm, hvem var Bent Byg og hvordan endte kongevejen egentlig med at gå gennem Hørsholm?

arrow Læs også: Historisk julekalender: 24. december

De spørgsmål og mange flere kan man få svar på i Frederiksborg Amts Avis og Museum Nordsjællands historiske julekalender. I dag er vi nået til den 9. december:

9. december: Krigerkongen på Rungsted Kro

I 1700 husede Rungsted Kro en særlig gæst; den 18-årige konge Karl 12. Gustav (1682-1718) af Sverige. Årsagen til hans ophold var langt fra venligsindet. I ly af en engelsk-hollandsk flåde havde han nemlig foretaget en vovet landgang i Nordsjælland med det formål at angribe København.

Optakten til Karl 12.s ophold på Rungsted Kro udspillede sig i hertugdømmet Holsten-Gottorp. Her havde Frederik 4. indledt en krig for at fordrive Sverige fra Tyskland og samtidig stække de gottorpske hertuger, der i flere stridigheder mellem Danmark og Sverige støttede sidstnævnte.

Frederik 4.s håb var, at krigen kunne overstås hurtigt, så stormagterne ikke nåede at blande sig. Samtidig satsede man på, at den uprøvede svenske konge, Karl 12., ikke formåede at gøre et modtræk. Imidlertid skete det stik modsatte. Krigen trak ud, og fra engelsk side sendtes en engelsk-hollandsk flåde ind i Øresund, der sammen med en svensk flåde påbegyndte et mindre succesfuldt bombardement af København.

Men i ly af flåderne gjorde Karl 12. landgang ved Tibberup Mølle med 4.000 mand og marcherede nu mod den danske hovedstad. Dansk modstand var sporadisk, og danskerne kunne ikke stille meget op mod den svenske overmagt.

Selvom Karl 12. var fast besluttet på at indtage København, var han officielt set venligsindet over for den danske befolkning. Han udstedte et beskyttelsesbrev, hvori danskerne forsikredes om, at deres liv og ejendomsret var beskyttet. Løftet klingede hult, da bønderne blev sat til at skaffe forsyninger til den svenske hær, som i øvrigt udplyndrede selvsamme bønder.

Karl 12.s hær voksede til over 10.000 mand, og fra dansk side spredte panikken sig, hvorpå man hurtigt sluttede fred i hertugdømmerne og trak sig tilbage. Den svenske hær var nået til Rungsted, da Karl 12. bekendtgjordes med fredsslutningen. Hans hær havde på dette tidspunkt slået lejr rundt omkring i Rungsted, mens den svenske konge havde indlogeret sig på Rungsted Kro.

Karl 12. var langt fra tilfreds med fredsslutningen, men måtte acceptere den på kraftig opfordring fra England. Mens han ventede på at blive fragtet tilbage til Sverige, bruge Karl 12. tiden med at gå på jagt i skovene omkring Hirschholm.

Efter sigende efterlod Karl 12. en bjørn ved Rungsted.

Bjørnen (symboliserende Sverige) var fortøjet med en lænke (England), hvorpå den akkurat ikke kunne nå kadaveret af en hest (Danmark).

Bjørnen fragtedes efterfølgende til København, hvor den nogle år efter blev bidt ihjel af slagterhunde.

Her på sn.dk/hoersholm vil vi gennem 24 afsnit rette blikket mod historiske personer og begivenheder, der har haft en betydning for det område, vi i dag kender som Hørsholm. Julekalenderen er et samarbejde mellem Museum Nordsjælland og Frederiksborg Amts Avis.

arrow Historisk julekalender: 23. december
23. december 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 17:34
arrow Historisk julekalender: 22. december
22. december 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 21:00
arrow Historisk julekalender: 21. december
21. december 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 10:06
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?