27. november 2020
Mary Bess Westenholz, i midten af billedet med blomster, hyldes af kvinder på Folehavegård 1909. Ubekendt fotograf. Foto: Hørsholm Lokalarkiv, Museum Nordsjælland.
gallery icon

Se billedserie

Mary Bess Westenholz, i midten af billedet med blomster, hyldes af kvinder på Folehavegård 1909. Ubekendt fotograf. Foto: Hørsholm Lokalarkiv, Museum Nordsjælland.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historisk julekalender: 23. december

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historisk julekalender: 23. december
Hørsholm - 23. december 2019 kl. 06:00
Af Frederiksborg Amts Avis og Museum Nordsjælland

Hvad betød Margrete den 1. for Hørsholm, hvem var Bent Byg og hvordan endte kongevejen egentlig med at gå gennem Hørsholm?

arrow Læs også: Historisk julekalender: 24. december

De spørgsmål og mange flere kan man få svar på i Frederiksborg Amts Avis og Museum Nordsjællands historiske julekalender.

I dag er vi nået til den 23. december:

23. december: Kvindesagsforkæmperen på Folehavegård

Mary Bess Westenholz (1857- 1947) var kvindesagsforkæmper og søster til Karen Blixens mor, Ingeborg Dinesen. Hendes historie vidner om de stærke kvinder, der prægede Hørsholm-egnen ved århundredeskiftet.

Søsteren, Ingeborg, havde i 1881 giftet sig med kaptajn Wilhelm Dinesen, som ejede de tre gårde Rungstedlund, Rungstedgård, Sømandshvile og Folehavegård. Mens Ingeborg og Wilhelm Dinesen slog sig ned på Rungstedlund, blev Folehavegård overladt til Ingeborgs mor og to søstre, heriblandt Mary Bess.

Dengang var Hørsholm en afsondret landsby midt mellem København og Helsingør, mens Rungsted var en lille fiskerflække bestående af et par fiskerhytter. Folehavegård lå tilbagetrukket et par kilometer fra Rungstedlund.

Mary Bess var kvindesagsforkæmper og gik ind i Københavnskredsen under Dansk Kvindesamfund. Her var hun med til at oprette et såkaldt »engageringskontor« for kvinder, der ville i arbejde. Hun var lokalpolitisk aktiv. Således var hun i perioden 1905-11 medlem af Hørsholm Sogns Værgeråd (børneværn), og 1908-14 var hun formand for sognets hjælpekasse.

Mary Bess var unitar, hvilket forårsagede at hun ragede sig uklar med Hørsholms sognepræst. Unitarerne fremhæver menneskets frie vilje og har en rationel tilgang til biblen. Striden endte med, at Sognerådet smed hende ud af Folkekirken, hvilket blev understøttet af en højesteretsdom i 1908, der erklærede, at hun ikke kunne være medlem.

Mest opmærksomhed fik hun dog, da hun året efter, som den første kvinde, talte fra Folketingets talerstol.

Det var den 19. august 1909 - 6 år før kvinder fik valgret i Danmark. Mary Bess var blevet opildnet af afsløringen af justitsminister Albertis bedragerier og et forsvarsforlig, som i hendes øjne var alt for svagt. Det lå hende derfor stærkt på sinde, at danske kvinders røst nu skulle høres. Hendes tale lød således:

»Inden I begynder, skal I vide, at der i denne sal sidder en mand, der har bragt skændsel over landet. Her sidder I danske mænd og sjakrer i magtbrynde og egennytte om landets ve og vel, men det skal siges jer på dette sted, at Danmarks kvinder foragter eder og brændemærker eder som en hob fædrelandsløse lejesvende, der forråder Danmarks ære«.

Episoden vakte stor opsigt, og mellem 4.000 og 5.000 kvinder gik i optog til Folehavegård for at hylde og takke Mary Bess Westenholz for hendes mod til at turde tale højt.

Måske var det også inspireret af hendes tale, at der den 29. august samme år blev demonstreret mod forsvarsministeren.

Mary Bess forblev på Folehavegård til sin død i 1947.

Her på sn.dk/hoersholm vil vi gennem 24 afsnit rette blikket mod historiske personer og begivenheder, der har haft en betydning for det område, vi i dag kender som Hørsholm. Julekalenderen er et samarbejde mellem Museum Nordsjælland og Frederiksborg Amts Avis.

arrow Historisk julekalender: 22. december
22. december 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 21:00
arrow Historisk julekalender: 21. december
21. december 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 10:06
arrow Historisk julekalender: 20. december
20. december 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 16:30
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?