22. september 2020
På kurset lærte indehaveren af  Ø-Butikken Hørsholm Helsekost, Julie W. Andersen (th) blandt andet at give hjerte-massage og kunstigt åndedræt, og på billedet venter hun på, at den grønne hjertestarter skal give stød. Foto: Privat
På kurset lærte indehaveren af Ø-Butikken Hørsholm Helsekost, Julie W. Andersen (th) blandt andet at give hjerte-massage og kunstigt åndedræt, og på billedet venter hun på, at den grønne hjertestarter skal give stød. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helsekost-forretning fik førstehjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helsekost-forretning fik førstehjælp
Hørsholm - 15. september 2020 kl. 16:57
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Langt de fleste kunder er friske, når de handler, men uheldet kan være ude, og både yngre og ældre kunder kan få et ildebefindende, komme til skade eller mere alvorligt - få et hjertestop. Julie W. Andersen, der er indehaver af Ø-Butikken Hørsholm Helsekost, havde derfor kontaktet Niels Gamborg Nielsen fra 112redliv, og mandag formiddag fik hun sammen med alle sne ansatte kursus i førstehjælp og brug af hjertestarter.

- Vi har mange kunder, og gennem årene er det faktisk sket en del gange, at vi skulle »handle hurtigt«, for at hjælpe en kunde. Blandt andet da en dame faldt udenfor og slog et stort hul i hovedet - eller da en ung mor kom ind med et tre-årig barn, der var helt slap. Barnet »hang« og kunne ikke gå på grund af dehydrering. Begge gange måtte vi tilkalde en ambulance, og i sådan en situation følte vi os lidt hjælpeløse i forhold til, hvordan vi bedst kunne hjælpe, forklarer Julie W. Andersen i Frederiksborg Amts Avis.

Vigtigt at træde til

Tidligere på året så hun en tv-udsendelse, der rørte hende meget.

- Man så en ung kvinde redde sin mor ved at yde førstehjælp i mere end 15 min, indtil ambulancen kom og tog over. Det var faktisk den udsendelse, der fik mig til at kontakte Niels Gamborg Nielsen, oplyser Julie W. Andersen.

Hun holder en kort pause:
- Jeg synes, det er vigtigt, at vi som butik midt i en travl gågade kan træde til og hjælpe - ja måske endda redde liv, hvis uheldet skulle være ude. Og et kursus kan jo også komme til gavn andre steder.

Forretningsindehaveren peger på, at jo flere, der kan hjælpe og træde til, des større er sandsynligheden for, at der måske kan reddes liv.

- Kurset har gjort, at vi alle i Ø-Teamet føler os meget bedre klædt på, hvis nogen eller nogle skulle have brug for hjælp. Derfor kan jeg også kun opfordre andre forretninger til at gøre det samme.

Julie W. Andersen oplyser i den forbindelse, at de nærmeste registrerede hjertestartere i Hovedgaden i Hørsholm hænger på Jyske Bank og ved Trommen.

Har debatten om sexisme taget overhånd?